I dag tager turen godt syv måneder.
Men nu vil Nasa arbejde på at forkorte turen betragteligt.
Det oplyser rumagenturet i en meddelelse, hvor Nasa løfter sløret for de projekter, som vil modtage støtte i 2023 som en del af agenturets program for innovative koncepter (NIAC).
Målet er at kunne nå frem til slutdestinationen, Jordens naboplanet Mars, på bare 45 dage.
Og formlen er en højteknologisk atomdrevet raket, som forskeren Ryan Gosse fra University of Florida har fået 12.500 dollars til at studere i detaljer.
Høj trykkraft skaber fremdrift
Når rumsonder bliver sendt ud i rummet i dag, sker det med raketter, der bliver drevet fremad ved at afbrænde for eksempel brint og flydende ilt.
Men tanken bag den rumraket, som er i støbeskeen, er at udstyre den med en kernekraftdrevet raketmotor.
Her bruges energien fra den kernekraftdrevene raketmotor til at opvarme en drivgas, når der skal bruges en høj trykkraft - og til at levere energi til en såkaldt Hall Thruster, en lille, højeffektiv raketmotor, der bruger et kraftigt elektrisk- og magnet-felt til at accelerere plasma med lav massefylde og dermed skabe fremdrift med ekstremt høj effektivitet.
Og teknologien kan give helt nye muligheder, forklarer John Leif Jørgensen, der er professor og afdelingsleder på DTU Space.
“Tanken er, at man bruger motoren til at levere en stor trykkraft, når turen til Mars starter og henover de første par dage,” forklarer han og uddyber:
“Herefter skifter man over til den svage men effektive motor under hele cruisefasen til Mars. Så vender man igen tilbage til den kraftige motor, når man skal bremse op ved Mars. Ret smart, men kun kernekraft har energi nok med til, at dette kan lade sig gøre,” siger han.
Gosses forslag er et af 14 projekter, som NIAC har udvalgt i år til såkaldt fase I-udvikling, som omfatter et tilskud på 12.500 amerikanske dollars til at hjælpe med at udvikle den pågældende teknologi:
Ifølge John Leif Jørgensen er teknologien desuden smart, fordi raketten kan fylde sine brændstoftanke op igen ude ved Mars, ved at “nappe lidt” af atmosfæren.
“Så man skal ikke have gas med til returrejsen,” siger han.
Udsat for kritisk stråling
John Leif Jørgensen har selv designet udstyr til bl.a. Mars, og han mener, at den nye teknologi er noget nær den eneste måde, vi realistisk set kan sende mennesker til Mars på.
For med den teknologi, der bruges i dag, tager det omkring syv måneder at komme frem til Mars. Og det vil højst sandsynligt være for lang tid for en astronaut:
“Syv måneder er ikke et problem for en robot. Vi lægger den simpelthen til at sove, så den er klar, når vi ankommer til Mars, som vi f.eks. gjorde med Perseverance,” siger John Leif Jørgensen med reference til Nasas rummission til Mars fra juli 2020 til februar 2021, hvor robotten Perseverance blev sendt afsted for at lede efter liv.
Men for mennesker, er sagen en anden, forklarer han.
“For mennesker skal have mad, luft, vand, noget at lave, og arbejde for holde konditionen. Så de kræver ret meget plads. Derfor skal raketten være ret stor. Og jo større raketten bliver, des sværere bliver det at afskærme den mod den ioniserende stråling, som fartøjet hele tiden bliver udsat for, så snart den har forladt den beskyttende skærm, som Jordens magnetfelt laver for os alle her på Jorden,” siger han og understreger:
“Strålingen, som en astronaut vil modtage på en syv måneder lang tur til Mars, bliver derfor let nær det kritiske niveau.”