For ca. 13,8 milliarder år siden eksploderede et lille punkt – en såkaldt singularitet – og skabte Universet, som vi kender det i dag.
Sådan lyder den mest anerkendte videnskabelige teori om, hvordan vores Univers blev skabt, og den 28. marts 1949 fik den det navn, vi kender den under i dag: Big Bang-teorien.
Teorien blev første gang præsenteret af den belgiske præst og astronom Georges Lemaître i 1931. Han beskrev, hvordan Universet havde en begyndelse, og at begyndelsen opstod da et 'ur-atom' eksploderede.
Skeptikere mente, teorien var religiøs
Lemaîtres teori fik en blandet modtagelse i astronomiske kredse. Teorien kunne forklare astronomen Edwin Hubbles observationer om, at Universet konstant udvider sig.
Den belgiske præst Georges Lemaître var ophavsmand til det, vi i dag kalder Big Bang-teorien. Selv kaldte han det 'Hypotesen om ur-atomet'.
Men teorien mødte også stor skepsis blandt astronomer der mente, at det var irrationelt og uvidenskabeligt at tro, at Universet havde en begyndelse.
Skeptikerne mente, at Lemaîtres teori havde bund i hans religiøse overbevisning, og var et forsøg på at vise, at en gud havde skabt Universet.
Ny teori gør Universet uendeligt
Den britiske astronom Fred Hoyle var blandt de fremmeste skeptikere af Lemaîtres teori.
Som et modsvar beskrev han den såkaldte Steady State-teori, som beskriver, at Universet er uendeligt, at det ikke har en begyndelse og at der bliver skabt nyt stof løbende i takt med Universets udvidelse. En teori, der sidenhen er blevet modbevist.
Diskussionerne rasede mellem tilhængere af de forskellige teorier den næste årrække.
These theories were based on the hypothesis that all the matter in the universe was created in one big bang at a particular time in the remote past. – Fred Hoyle. Britisk astronom og Big Bang-fornægter, der gav teorien sit navn.
Big Bang bliver født
I 1949 fik Fred Hoyle et radioprogram på den britiske radiokanal BBC.
Den 28. marts gik han i æteren for at tale om de forskellige teorier om Universets fødsel – og primært for at forsvare sin egen Steady State-teori.
Under udsendelsen fik han sagt, at:
”Disse teorier var baseret på hypotesen om, at alt stof i Universet blev skabt i et stort brag på et bestemt tidspunkt i den fjerne fortid.”
Ordene henviste til teorien om, at Universet blev skabt i en eksplosion på et givent tidspunkt. Det var første gang, Lemaîtres teori blev benævnt som the Big Bang.
Fred Hoyle blev snydt for Nobelprisen
Den britiske astronom var en kontroversiel figur på den britiske forskningsscene. Ud over hans modstand mod Big Bang-teorien var han også tilhænger af teorien om panspermia – at livet var hoppet til Jorden fra et andet sted i rummet. Og så mente han, at influenza holdt til i rummet mellem stjernerne, og blev trukket mod Jorden af Solens aktivitet i givne perioder.
Men det, der fyldte mest i hans forskning var, hvordan de tunge grundstoffer var blevet skabt i centrum af store tunge stjerner, der eksploderer i supernovaer – såkaldt nukleosyntese. I 1983 gik Nobelprisen i fysik til William Alfred Fowler for hans arbejde med netop nukleosyntese. Det vakte forargelse blandt forskere, der mente, at han burde have delt prisen med Hoyle.
Siden er der blevet spekuleret i, at udeladelsen skyldtes tidligere udtalelser fra Hoyle. I 1974 fik Anthony Hewish nobelprisen for sin opdagelse af pulsarer. Fred Hoyle var uenig i den udvælgelse. Han mente, prisen i højere grad burde være gået til Jocelyn Bell – Hewish' elev, som stod bag forskningen der udløste prisen.
80'erne gjorde Big Bang til folkeeje
BBC tog udtrykket til sig, og både på skrift og i æteren kaldte stationen nu Lemaîtres teori for Big Bang-teorien.
I de tidlige 1960’ere begyndte navnet for alvor at dukke op i videnskabelige afhandlinger, men det var først i løbet af 1980’erne den brede befolkning begyndte at bruge udtrykket Big Bang.
Hoyle gav aldrig op
Siden Georges Lemaître først beskrev sin teori i 1931, er det væltet ind med videnskabelige beviser for, at han sandsynligvis havde ret.
Fred Hoyle kom dog aldrig til at anerkende teorien. Han justerede sin egen Steady State-teori, så den kunne tage højde for de beviser, der understøttede Big Bang-teorien.
Den kontroversielle britiske astronom døde i 2001 – sikker i sin tro på, at Universet var uendeligt.
