Shutterstock

Kan big bang være sket flere gange?

I sin klassiske udgave begynder universet med et big bang. Men er begivenheden, hvor tid og rum blev skabt, enestående?

Kosmologer, der arbejder med universets struktur og udvikling gennem tiden, bryder sig ikke om enestående begivenheder uden forklaring. Det er ikke den måde, naturen arbejder på.

Normalt sætter naturlove rammer for begivenheder, som finder sted mange steder – fx dannelsen af stjerner og planeter, der opstår i et stort antal overalt, hvor mulighederne er til stede.

Det er nærliggende at overføre den samme tanke til kosmologien: Big bang er ikke en enkeltstående begivenhed, men i virkeligheden blot en del af et uendeligt stort antal big bangs, der skaber hvert sit univers.

Universer fødes på ny i al evighed

Enten knopskyder nye universer fra andre tidligere universer – ellers genfødes vores univers igen og igen af mange big bangs i én uendelighed. Sådan lyder to teorier, som udfordrer den klassiske fortælling om ét enkelt big bang.

Shutterstock

Teori 1: Universet knopskyder

Ifølge kosmologen Andrej Linde skaber universer hele tiden nye universer ved en slags knopskydning. Vores univers er i Lindes teori en af boblerne, og nye universer kan knopskyde ud fra vores, akkurat ligesom vi selv er opstået ud fra et andet tidligere univers i en bobleproces, som er foregået i al evighed.

Claus lunau & Linda A. Cicero/Stanford News & D. VAN RAVENSWAAY/SPL

Teori 2: Universet bliver genfødt

Nogle forskere mener, at vores univers med tiden trækker sig sammen og bliver ekstremt kompakt. Når alt stof er sammenklemt i et område på størrelse med en proton, kan rum-tiden ikke presses mere sammen og reagerer ved en voldsom, udadrettet kraft – et big bang. På den måde kan universet gå til grunde og genopstå som pølser på en snor.

Claus lunau & Linda A. Cicero/Stanford News & D. VAN RAVENSWAAY/SPL

Fysikere: Universet er kun ét af mange

Almindeligvis ville sådanne teorier blive afvist som ren spekulation, fordi forskerne ikke har nogen mulighed for at eftervise eksistensen af andre universer end vores eget.

Men i de senere år er kosmologerne begyndt bl.a. at udvikle teorien om et “multivers”, altså en samling af universer.

Det begyndte i 1973, da fysikeren Brandon Carter indførte det såkaldte antropiske princip i kosmologien, hvilket dybest set er en undren over, at naturlovene er så fint tilpassede, at liv kan opstå og udvikle sig.

Den russiskamerikanske professor i teoretisk fysik Andrej Linde har fremsat teorien om, at universer hele tiden skaber nye universer.

© Claus lunau & Linda A. Cicero/Stanford News & D. VAN RAVENSWAAY/SPL

Designet til at rumme liv

I de efterfølgende år blev forskerne mere og mere klar over, hvor utrolig denne finjustering er – hvis værdien af en lang række naturkonstanter blev ændret bare nogle få promille, ville livet ikke eksistere.

Det har ført til en teori om, at universet på forhånd indeholder de helt rigtige love og naturkonstanter og på den måde er designet til at rumme liv – enten ved at genbruge et tidligere univers eller ved at "formere" sig.