Astronomer fra hele verden har længe undret sig over, hvor resterne fra supernovaer i vores egen galakse mon er blevet af.
En supernova er afslutningen på en stjernes liv, der ender i en gigantisk eksplosion. Herfra driver en masse rester rundt, som har været svære for astronomer at finde i Mælkevejen.
Der skulle nemlig gerne være flere tusinde rester fra supernovaer i vores galakse, men indtil nu er der kun fundet en håndfuld.
Mere præcist er supernovarester en voksende sky af gas og støv fra stjerneeksplosioner, som kan være svære at observere med almindelige rumteleskoper og stjernekikkerter.
Tidligere er det kun lykkedes astronomer at indfange beviset på syv supernova-rester i vores galakse.
Det perfekte match
Nu har et internationalt forskerhold skabt nye detaljerede billeder af Mælkevejen, som afslører en række supernova-rester.
Ved at kombinere kræfterne fra to australske superteleskoper er det lykkedes astronomer fra Australien, Italien og Canada at finde 28 nye supernova-rester, fremgår det i en pressemeddelelse..
Helt specifikt er de to store forsknings-programmer EMU og PEGASUS gået sammen for at finde Mælkevejens supernova-spøgelser.
Til venstre ses det rene radiobølge-billede fra ASKAP-teleskopet, hvor små fragmenter af supernova-rester kan skimtes. Til højre kommer Parkes-radioteleskopets data ind over, som fremhæver og forstærker samlingerne af brintgas og fremhæver supernova-resterne.
Her har de kombineret observationer fra to af Australiens ledende radioteleskoper, ASKAP-radioteleskopet og Parkes-radioteleskopet, der begge drives af Australiens nationale videnskabsagentur CSIRO.
Hvor Hubble-rumteleskopet tager billeder i synligt lys, og Webb-rumteleskopet bruger infrarødt, så opfanger de to radio-rumteleskoper… ja, radiobølger.
ASKAP-teleskopet består af 36 små paraboler, der hver har en diameter på 12 meter, der tilsammen dækker et område på 6 kilometer.
Herfra simulerer de ét stort teleskop, der fanger billeder i en meget høj opløsning, men samtidig har det svært ved at fange gassamlinger.
For at indfange de sidste informationer om gassamlinger brugte forskerne Parkes-teleskopet, der med en diameter på 64 meter er blandt verdens største.
ASKAP-teleskopet kan derfor indfange mange radiobølger med sine 36 paraboler og skabe billeder i meget høj opløsning. Parkes-teleskopet kan med sin meget brede parabol derimod indfange koncentrerede radiobølger og fremvise detaljer, som ASKAP-teleskopet ikke kan se.
Tilsammen udgør de et superteleskop.
Her ses et fåtal af de 36 radioteleskoper, som til sammen udgør ASKAP-teleskopet. Samlet dækker de et landområde på 6 kilometer, hvor de kan indfange ekstremt detaljerede billeder af himmelrummet i en høj opløsning.
Radiobølger afslører brintgassamlinger
Den nye billedkombination viser tilsammen en mængde skyer og tågehober, der vikler sig rundt mellem hinanden. De er forbundet af brintgas, som fylder rummet mellem galaksens stjerner.
Radiobølger kan nemlig indfange større mængder brintgas, som ikke er synlige for andre typer rumteleskoper.
Derfor bliver disse varme gasbobler af supernova-rester synlige mellem rummet af døende stjerner, der også påvirker fødslen af nye.
I det lille rum på himlen, hvor teleskoperne har indfanget radiobølger, som kun udgør omkring én procent af Mælkevejen, har astronomerne opdaget de 28 nye supernova-rester.
Det nye billede er kun begyndelsen på en større søgen efter supernova-rester, hvor det anslås, at der i Mælkevejen befinder sig omkring 1.500 mere. Resterne kan på sigt lære os mere om vores egen galakse og dens historie.