Siden midten af 1980'erne har mange opfattet huller i ozonlaget som en tikkende klimabombe.
Indtil for nylig.
For den seneste melding fra FN, der blev offentliggjort i januar 2023 er opløftende: Ozonlaget, som absorberer dele af solens skadelige UV-stråling, kan være stort set genoprettet i år 2040.
Ozonlaget er nemlig blevet støt forbedret, siden Montreal-protokollen blev vedtaget i 1989 - en aftale, der påbød verdens lande at udfase brugen af ozonnedbrydende gasser.
Nu advarer et gruppe newzealandske forskere imidlertid om, at den positive udvikling kan være truet.
Deres advarsel falder i en såkaldt videnskabelig gennemgang, der opsummerer den seneste forskning på området - og dermed lægger sig i slipstrømmen på tidligere undersøgelser.
Artiklen er blevet udgivet i Journal of the Royal Society of New Zealand, og heri udfolder forskeren de potentielle konsekvenser af den globale rumfartindustri.
For industrien er i vækst med et stigende antal årlige raketopsendelser, og prognoser peger på, at udviklingen vil fortsætte de kommende årtier.
Men ifølge forskerne kan de gasser og partikler, som rumraketterne frigiver, når de bliver sendt igennem atmosfæren, bremse ozonlagets genopretning.
Gør størst skade højt oppe
Raketaffyringer kræver brændstof til fremdrift, og selv om den nøjagtige opskrift på brændslen varierer afhængig af raketten, frigiver de mest almindelige brændstoftyper skadelige gasser og partikler til stratosfæren - den del af atmosfæren, der ligger mellem 15 - 50 kilometer over Jordens overflade.
Nogle af de hyppigst udsendte partikler er kulsod og aluminiumoxid, mens nogle af de mest almindeligste gasser fra raketopsendelser er CO2 og vanddamp.
Vanddamp lyder umiddelbart harmløst, men i de tørre, højtliggende dele af atmosfæren er den med til at nedbryde ozonlaget, mens forskerne peger på, at også resten af partiklerne og gasserne kan have en ødelæggende effekt på det beskyttende ozonlag.
Hvad er ozonlaget?
Atmosfæren på Jorden består af en række forskellige gasarter, hvor ozon er en af dem. Ozonlaget er betegnelsen for det lag i atmosfæren af ozon, der beskytter som et skjold for solens farlige ultraviolette stråler.
Det er ved stratosfæren, som ligger mellem 15-50 kilometer over Jordens overflade, at de største mængder af ozon befinder sig.
Den højeste koncentration af ozon, cirka 90 %, findes i en højde af 15-35 kilometer over overfladen.
Tilmed understreger forskerne, at skadelige udledninger kan have en større effekt i stratosfæren, end hvis de bliver frigivet tættere på Jordens overflade, fordi de hænger i atmosfæren i længere tid i de højder.
"De gasser og partikler, som raketter udsender, når de flyver gennem stratosfæren, bidrager til klimaforandringer og nedbrydning af ozonlaget," lyder det fra forfatterne til undersøgelsen.
I dag er antallet af opsendelser så begrænset, at indvirkningerne på ozonlaget i øjeblikket er ubetydelige, lyder det fra forskerne.
Men det tegner til at ændre sig med prognoser for et forestående raketboom, advarer de.
Derfor opfordrer forskerne til, at politikere begynder at regulere udledninger i atmosfæren på samme måde som man gør, når det gælder selve planetens overflade.