Svaret er både et ja og et nej. Intensiteten af den kosmiske baggrundsstråling – som afslører, hvor lang tid der er gået siden big bang – er den samme, ligegyldigt hvor vi kigger hen i universet.
Intensiteten svarer til strålingen fra et såkaldt sort legeme med en temperatur blot 2,7 grader over det absolutte nulpunkt, og det fortæller os, at hele universet er 13,8 milliarder år gammelt.
På den måde er hele universet lige gammelt. Men sådan ser det ikke ud fra et hvilket som helst punkt i universet.
Einsteins generelle relativitetsteori fortæller os, at et objekt, som oplever en anden tyngdetiltrækning end os, vil opleve tidens gang anderledes. Det fænomen har fx indflydelse på satellitters ure.
Hans specielle relativitetsteori fortæller os, at tiden vil gå langsommere – set fra vores synspunkt – for et objekt, der bevæger sig i forhold til os.
Set fra en galakse, der bevæger sig med tæt på lysets hastighed i forhold til den kosmiske baggrund, vil universets alder derfor se markant mindre ud end set fra andre steder i universet.
Nasa’s Viking-mission til Mars foretog målinger, som bekræftede Einsteins teorier om, at tid er relativ.
Læs også:
Galaksen kunne fx være dannet, da universet var 1 milliard år gammelt og derefter – gennem gravitationel udveksling af energi med andre galakser – være accelereret til 99 procent af lysets hastighed.
For os på Jorden ville der derefter være gået 12,8 milliarder år frem til nu, men for den accelererede galakse ville der blot være gået 1,8 milliarder år.
Når galaksen og dens beboere blev bremset ned i forhold til den kosmiske baggrundsstråling, ville de – ligesom vi andre – befinde sig i et univers, der var 13,8 milliarder år gammelt.
