1. Diamanter regner ned over gasplaneter
Det kan regne med diamanter på gasplaneten Jupiter.
Forskere mener, at der flyver diamanter rundt i brint- og heliumatmosfærerne på Saturn og Jupiter.
Diamanterne bliver i første omgang skabt, når carbonatomer, som bl.a. kan dannes i lynstorme, falder dybere ned i atmosfæren, hvor trykket og temperaturen presser atomerne sammen i diamant.
Længere inde i de to gaskæmper kan ekstremt højt pres og høje temperaturer smelte diamanterne, så det bogstaveligt talt regner med diamantdråber.
2. Diamantplanet er 1648 grader varm
Exoplaneten 55 cancri e kan være dækket af diamanter.
Massen, størrelsen og temperaturen peger alt sammen på, at exoplaneten 55 Cancri e er dækket af diamant og grafit.
Planetens masse er mere end otte gange så stor som Jordens og dens radius er ca. dobbelt så stor.
55 Cancri e er derudover i kredsløb ekstremt tæt på sin stjerne, 55 Cancri A. Et år på planeten er derfor kun 18 jordtimer langt, mens overfladetemperaturen er hele 1.648 grader.
3. Diamantbølger skvulper på Neptun og Uranus
Gasplaneten Uranus kan have flydende diamanter.
De store gasplaneter Neptun og Uranus har temperaturer så høje som Solens og tryk som er millioner af gange større end på Jorden.
Disse ekstreme forhold gør, at carbonatomer ikke blot bliver presset sammen som diamant, men at diamanten bliver flydende.
Forskere har afprøvet princippet ved at bruge intense laserpulser til at udsætte diamant for et tryk på 40 millioner gange det, som er ved havoverfladen på Jorden, og temperaturer på op til 50.000 grader.