5 planeter med ekstremt vejr

1000 lysår fra Jorden funkler exoplaneten HAT-P-7b med skyer af af rubiner og safirer.

Det mener astronomer efter, at de har undersøgt, hvordan værtstjernens lys spredes af atmosfæren.

Atmosfæren rummer mineralet aluminiumoxyd, som i krystalform kaldes korund og er grundlaget for safirer og rubiner.

I 2016 fandt et forskerhold fra det engelske University of Warwick ved hjælp af

Kepler-rumteleskopet desuden beviser for, at både skyer og voldsomme storme sandsynligvis er hverdag på planeten.

Uvejret opstår, når natsidens "kolde" luft på omkring 1900 °C møder dagsidens varmere luft på op til 2500 °C.

Temperaturforskellen skyldes, at gasgiganten kredser I en tæt, såkaldt bunden rotation og derfor altid vender den same side – nemlig dagsiden – mod sin glohede værtsstjerne.

2. Kulsort planet æder 99,9 procent af stjernens lys

Sortere end kul. Det er den dunkle virkelighed på den lyssky exoplanet TrES-2b.

Ifølge astronomer fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics og Princeton University "sluger" planeten op til 99,9 procent af det lys, der rammer den fra værtsstjernen. Det giver TrES-2B rekorden som den mørkeste af de kendte exoplaneter.

Forklaringen findes i atmosfærens indhold af de lysabsormerende stoffer natrium, kalium og titandioxid på gasform. Al mørket kan dog ikke tilskrives de nævnte stoffer, så forskerne leder I øjeblikket efter den fulde forklaring.

3. Glasstorme med 8600 km/t hærger planet

HD189733b er ligesom Jorden en blå planet, men farven skyldes ikke vand. Astronomer mener derimod, at den blå farve kommer fra silikatpartikler – en slags meget små glasstykker.

I 2015 beregnede forskere fra det engelske University of Warwick, at vindhastighederne når op på omkring 8600 km/t.

Forskerne målte, hvor meget lys atmosfærens natriummolekyler absorberede, og hvordan det ændrede sig under planetens omløb om stjernen. Forskydningen viser, hvor meget molekylerne har flyttet sig og altså deres - og vindens – hastighed.

4. Jerndråber regner ned over gaskæmpe

Dråber af smeltet jern siler ned gennem atmosfæren på den Jupiter-lignende exoplanet OGLE-TR-56b.

Sådan lyder astronomernes teori i hvert fald. Gasgigantens atmosfære indeholder nemlig jernatomer. Da temperaturen i atmosfæren når op omkring 1700 °C, kan jernen danne skyer, hvilket i princippet kan give nedbør i form af jerndråber.

Planeten blev opdaget i 2002 og bekræftet året efter. Målingerne viste, at OGLETR- 56b kun er 29 timer om at tage et kredsløb om sin stjerne. Et år varer altså kun 29 timer og er dermed et af rummets korteste.

5. Varme skaber hale på 200.000 km

Gaskæmpen Osiris befinder sig så tæt på sin værtsstjerne, at varmen forvandler atmosfæren til en kometlignende hale.

Med Hubble-teleskopet har forskere målt mængden af brint i halen ved at se på den mængde af ultraviolet lys, stoffet absorberer fra stjernen, også kaldet Lyman-Alfa-linjen.

Når planeten bevæger sig ind foran stjernen, dæmpes lyset. Forskerne har regnet sig frem til, at dykket i lysstyrke fra stjernen svarer til, at en sky af brint, der dækker 15 procent af stjernens areal, bevæger sig ind foran den.

Ifølge forskerne er der tale om en omkring 200.000 km lang, kometlignende hale, som ud over brint også indeholder ilt og kul. Halen river sig formentlig væk fra planeten med en fart på omkring 100 km/s.