Proxima B er en klippeplanet ligesom Jorden, men den er omkring 30% mere massiv og måske en smule større. Astronomerne skyder på, at planeten har en radius, der er 80-150% af Jordens.
2. Rejsetiden er kort
Proxima B kredser om stjernen Proxima Centauri, der ligger kun 4,2 lysår fra Jorden. Selvom afstanden er 271.000 gange turen fra Jorden til Solen, gør det planeten til Solsystemets nærmeste nabo.
Alene derfor er Proxima B et oplagt rejsemål og med udviklingen af nye, hurtigere fartøjer – for eksempel drevet af antistof – kan rejsetiden sænkes til blot syv år.
3. Planeten huser – måske – vand
Proxima B ligger i den beboelige zone, kun 7,3 millioner kilometer fra sin stjerne, Proxima Centauri. Det er ret tæt på, men ikke for tæt til at blive ristet, for stjernen er en rød dværg, der både er mindre og koldere end Solen.
Afstanden til stjernen betyder, at Proxima B formentlig er fastlåst i sin rotation omkring den og altid vender samme side mod den. Dagsiden vil så være over 100 °C varm, mens hård permafrost hærger natsiden. Er det tilfældet, vil vand kun kunne eksistere på grænsen mellem de to sider.
Men planeten kan også rotere. Gør den det, vil temperaturerne ligne Jordens, og vandet kan flyde overalt på kloden.
4. Atmosfære beskytter – måske – planeten
Dværgstjernen Proxima Centauri udsender store mængder stråling, og planeten modtager 400 gange mere røntgenstråling end Jorden. Men et tykt skydække og en atmosfære kan beskytte mod de skadelige partikler.
Roterer planeten hurtigt, kan den ovenikøbet være omgivet af et kraftigt magnetfelt, som afbøjer strålingen.
5. Astronomer kan udforske planeten
I de kommende år vil rum- og landbaserede teleskoper - blandt andet det kommende Extremely Large Telescope i Chile - undersøge atmosfærens tykkelse, magnetfeltets styrke og overfladens beskaffenhed, som derfor vil være kendt længe før den første bemandede mission.