Vi vil gerne bede dig læse artiklen herunder samt de ledsagende kommentarer og derefter vurdere artiklen på en 1-5 skala.
Det vil tage 5-10 minutter.
Dit svar vil hjælpe os til at vurdere kvaliteten af indholdet i Illustreret Videnskab. Vi trækker lod om en Mitilux kvalitetskikkert blandt de indsendte svar i uge 48.
TAK FORDI DU VIL DELTAGE. OG GOD LÆSELYST
Når mennesker leder efter et nyt hjem, kigger vi typisk efter luftforandring, mere plads eller en bedre beliggenhed.
Astronomer har gjort det samme på det kosmiske boligmarked og udpeget 24 exoplaneter, der opfylder kravene og ikke blot kan være beboelige, men sågar understøtte liv bedre end vores egen jordklode.
Opdagelsen af de såkaldte superbeboelige exoplaneter kan både indsnævre jagten på liv i Universet men også udbrede søgningen til andre planeter end blot Jordens identiske tvillinger.
Varme, våde og tunge planeter er mest beboelige
Astronomerne fra Washington State University har defineret en række planetkriterier, der med den eksisterende viden sikrer det bedste grundlag for liv.
Kriterierne omfatter bl.a. planeter, der i forhold til Jorden er…
- ældre, så planeten har haft længere tid til at udvikle liv.
- halvanden gange tungere, så planetens tyngdekraft holder bedre på atmosfæren.
- fem grader varmere i gennemsnit, så dyr og planter har bedre betingelser.
- og har samme luftfugtighed som i junglen, hvor biodiversiteten er højest.
Ud fra listen over karakteristika gennemgik forskerne databasen over de 4500 kendte exoplaneter og fandt 24, der matchede helt eller delvist.
Én planet – KOI 5715.01 – udfylder flest af kriterierne og er ifølge astronomerne den bedste kandidat til at være superbeboelig.
Undersøgelsen viser samtidig, at det rette nabolag er afgørende. Såkaldte G-stjerner som Solen risikerer fx at løbe tør for brændstof, før liv opstår på planeter omkring dem.
Astronomerne anbefaler i stedet at søge omkring såkaldte K-dværgstjerner, der er koldere, mindre tunge og mindre lysstærke end Solen, men til gengæld har en levetid på 20-70 milliarder år.
Levetiden højner sandsynligheden for, at liv kan opstå, men ifølge forskerne har stjerner de mest optimale forhold for at understøtte liv efter 5-8 milliarder år. Solen er knap halvvejs gennem sin formodede levetid på ca. 10 milliarder år.
Undersøgelse giver planetjagt retning
De 24 kandidater ligger allesammen mere end 100 lysår fra Jorden, og dermed uden for rækkevidden for, hvad NASAs nuværende planetjæger-rumteleskopet TESS kan undersøge i høj opløsning.
Når en planet passerer foran sin stjerne, falder lysintensiteten. Det registrerer TESS-teleskopet, og på den måde kan NASA opdage nye exoplaneter. Men TESS er ikke kraftigt nok til at afsløre detaljer om fx exoplaneternes atmosfærer.
Men udpegelsen kan være en bruttoliste for kommende rumteleskoper som James Webb, Habex og Luvior.
Undersøgelsen argumenterer for, at de superbeboelige planeter fortjener mere opmærksomhed end planeter, der ligner Jorden på en prik.
