Langt de fleste exoplaneter er blevet opdaget med transitmetoden:
Astronomerne måler på lyset fra en stjerne over længere tid. Hvis lysstyrken varierer nogle få promille med et fast interval, så skyldes det, at en planet i kredsløb om den fjerne stjerne bevæger sig ind mellem os og stjernen.
Den metode kan imidlertid ikke bruges på objekter så langt væk. Lyset er for svagt til, at de instrumenter, vi råder over i dag, kan måle, om der er en planet eller ej.
Derfor kiggede forskere fra Harvard & Smithsonian Center for Astrophysics i USA i stedet for specifikt efter binære solsystemer bestående af en levende stjerne og en kollapset neutronstjerne.
Sidstnævnte stjæler materiale fra den levende stjerne i en glohed proces, der udsender kraftig røntgenstråling.
Området med kraftig stråling er så lille, at en stor planet set fra Jorden vil blokere for strålingen, når den passerer mellem Jorden og neutronstjernen, og det er netop sådan, M51-ULS-1b er fundet.
I deres søgen efter planeter i binære systemer gennemtrawlede astronomerne gamle data fra rumteleskopet Chandra, og pludselig var der bid:
Den 20. september 2012 slukkede røntgenstrålingen fra netop dette binære system i tre timer. Bingo! En exoplanet i en anden galakse var fundet.
Forskerne vil nu undersøge, om dykket i røntgenstråling kan have en anden forklaring, end at en planet blokerer.
Hvis røntgen-transit-metoden rent faktisk har kunnet detektere en exoplanet i en anden galakse, så vil det formentlig være muligt at grave andre fjerne exoplaneter frem fra data, som allerede er indsamlet.