Forskere finder mystisk måne i fjernt solsystem

Amerikanske astrofysikere har fundet en enorm måne i et fjernt solsystem. Månens størrelse og kredsløb kaster grus i maskineriet på eksperternes teorier om, hvordan måner og planeter opstår.

Amerikanske astrofysikere har fundet en enorm måne i et fjernt solsystem. Månens størrelse og kredsløb kaster grus i maskineriet på eksperternes teorier om, hvordan måner og planeter opstår.

Shutterstock

Forskere har med 99 procents sikkerhed fundet en enorm ny måne i et andet solsystem, næsten 5.500 lysår fra Jorden.

Den formodede måne er bare den anden af sin slags, som astrofysikerne har fundet indtil videre.

Forskerne bag undersøgelsen håber, at det nye fund kan give hints til, hvordan planeter og måner i andre solsystemer blev til - og måske hvordan Jorden og vores nabo-planeter opstod.

Enorm måne kredser om kæmpe planet

Kepler-1708 b-i, som den nye måne er døbt, ligner en mini-Neptun, der kredser om en Jupiter-lignende planet. Det skriver forskerne bag opdagelsen i deres rapport, fordi måne-kandidaten har en høj masse og en lille radius - selvom den sandsynligvis er adskillige gange større end Jorden.

Forskerne venter på flere tests, før de er sikre på, objektet rent faktisk eksisterer og er en måne - en såkaldt exomåne - fordi den er i kredsløb om en planet i et andet solsytem, en exoplanet.

De amerikanske forskere fra Columbia University har detaljeret gennemgået data fra Kepler-teleskopet, der fra 2009 til 2018 tog billeder og lysmålinger af omkring 150.000 stjerner.

Indtil videre har teleskopet hjulpet forskerne med at finde mindst 2600 nye exoplaneter - den første tilbage i 1992.

Jagten på exomåner er til gengæld stadig i sin spæde fase. Holdet bag den nye opdagelse fandt også den første formodede exomåne for bare fem år siden.

Exomåner gemmer på liv eller viden

Astrofysikerne jagter primært de fremmede måner af to grunde:

  • Fordi de er topkandidater til at gemme på liv, og
  • Fordi de kan lære os om skabelsen af planeter og måner

På det seneste fund, Kepler-1708 b-i, regner forskerne ikke med at finde liv. Det er himmellegemets atmosfære for ugæstfri til.

Visualisering af exoplanet Kepler-1708b
© NASA

Den nye månes planet...

  • Hedder Kepler-1708 og er opkaldt efter en af astronomiens fædre, Johannes Kepler
  • Blev identificeret som et led i jagten på den nye exomåne
  • Har en afstand fra sin stjerne, der er 1,6 gange større end Jordens afstand til Solen
  • Tager to år om at rotere en omgang om sin stjerne
  • Er en såkaldt kold gasgigant, fordi den hovedsageligt består af kolde gasser
  • Har en masse på omkring fire gange Jupiters
  • Har en radius på næsten ti gange Jordens

Til gengæld kan den nye måne give forskerne en bedre forståelse af, hvordan planeter og måner bliver til.

I dag er de fleste eksperter enige om, at vores solsystem - og sandsynligvis også alle andre - blev til i en roterende molekyle-sky af gasser og støv. Ud af skyen voksede først Solen og senere planeter, måner og andre himmellegemer. Alt sammen forbundet i tyngdekraftens store puslespil, hvor objekterne skubber til og hiver i hinanden.

Månerne er på den måde blevet til på deres særlige måde i et samspil med de planeter, de kredser om. Og derfor kan exomåner som Kepler-1708 b-i hjælpe videnskabsmændene med at finjustere deres teorier om, hvordan både måner og planeter opstår.

Ny månes fødsel driller teorierne

Overordnet er der tre teorier om, hvordan måner bliver til:

  • Sammenstødsmodellen, hvor et stort objekt kolliderer med planeten og stumperne efterfølgende danner en måne, som planetens tyngdefelt fastholder. Månen ved Jorden er sandsynligvis opstået på denne måde.
  • Sky-modellen, hvor månen fortætter ud af molekyle-skyen på samme måde som planeten.
  • Fanger-modellen, hvor et stort objekt passerer tæt forbi planeten og bliver fanget af dens tyngdefelt.

Men på grund af størrelsen på Kepler-1708 b-i og dens høje masse, er det usandsynligt, at den er opstået ved sammenstød eller ud af samme molekyle-sky som sin planet.

Ifølge forskerne kan fanger-modellen måske forklare den mytiske månes ophav, men også her giver månens størrelse og korte kredsløb - på bare lidt over 4,5 døgn - forskerne hovedbrud.

Og det er lige præcis derfor, astrofysikerne har månesyge. Med opdagelsen af flere nye måner venter en masse problemer, der med tiden gør forskernes teorier om universet bedre og mere detaljerede.

VIDEO: Se, hvordan forskerne bruger Hubble-teleskopet i deres måne-jagt