I dag ved vi, at der findes planeter om stort set alle stjerner på himlen. I skrivende stund har vi fundet 4401 af de såkaldte exoplaneter, og ikke overraskende er der stor størrelsesmæssig variation.
De største er større end gaskæmpen Jupiter – de mindste er mindre end Merkur, som er Solsystemets lilleput.
Men fordelingen er ikke jævn. I 2017 opdagede astronomer, at næsten alle planeter i størrelsesintervallet 1,5-2 gange Jordens diameter tilsyneladende er forsvundet, og eksperter har ikke kunnet finde en årsag til det såkaldte størrelsesgab.
Nu har forskere fra det amerikanske Flatiron Institute imidlertid fremsat en plausibel forklaring. Størrelsen er simpelthen ikke bæredygtig.
Alle kendte planeter op til ca. 1,5 gange Jordens størrelse er klippeplaneter, og alle planeter mere end dobbelt så store som Jorden er gasplaneter.
I vores solsystem er den mindste gasplanet Neptun, som er ca. fire gange større end Jorden, men omkring andre stjerner findes der gasplaneter med en diameter på omkring 2,5 gange Jordens.
Den nye teori siger, at gasplaneter, som er mindre end det, simpelthen ikke er i stand til at holde sammen på sig selv. Gennem en periode på milliarder af år vil atmosfæren sive bort, og tilbage vil blot være en lille, fast kerne.
På den måde springer de små gasplaneter over størrelsesgabet og bliver i stedet til små klippeplaneter.
Trevor David er en af forskerne bag teorien, og han fremhæver, at det er en vigtig pointe, at planeter ikke er statiske objekter, når de én gang er dannet. De kan have et dynamisk livsforløb, hvor deres karakteristika ændres voldsomt over tid.