Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Mikrolinssi-ilmiö ympäröi taivaankappaleen loistavalla renkaalla

Løbsk planet på størrelse med Jorden opdaget i vores galakse

Astronomer har spottet en exoplanet på størrelse med Jorden, der bevæger sig vildfarent gennem Mælkevejen uden tilknytning til en stjerne. Planeten er den mindste løbske planet opdaget til dato.

J. Skowron/Warsaw University Observatory

Normalt tænker vi planetbaner som parallelle kredsløb om en stjerne.

Men i mørket mellem Mælkevejens mylder af stjerner farer løsslupne planeter tværs gennem det tomme rum uden en bestemt stjerne som fikspunkt.

Den samlede viden om disse interstellare planeter ligger på et meget lille sted. Men nu har astronomer opdaget den hidtil mindste af slagsen – på størrelse med Jorden eller Mars – og dermed udvidet jagten på de skjulte himmellegemer.

Passage afslørede jordlignende planet

De vildfarne planeter bevæger sig gennem rummets mørke uden fast baggrundsbelysning fra en bestemt stjerne. Derfor er det en bedrift at se dem.

Planeterne bliver typisk opdaget vha. et sjældent fænomen kaldet microlensing, der opstår når tre himmellegemer – en stjerne, et passerende objekt og et teleskop – lægger sig på en lige linje.

NASAn Kepler-avaruusteleskooppi ei ole enää käytössä, mutta vuosina 2009–2018 se löysi useita eksoplaneettoja niin kutsutun mikrolinssitekniikan avulla. Kun tähden valo kulkee läheltä toista planeettaa matkalla havaitsijan silmään Maassa, tähden valo himmenee hieman.

© NASA Ames/JPL-Caltech/T. Pyle

Microlensing røber rummets mørke hemmeligheder

Det er ikke muligt at observere løsrevne planeter direkte, da de er for små. Til gengæld kan man afsløre dem ved den måde, de afbøjer lyset fra bagvedliggende, fjerne stjerner på. Både stjerner og planeter er omgivet af tyngdefelter, der så at sige krummer rummet omkring dem. Og når lys fra en fjern stjerne passerer tæt forbi, vil denne krumning afbøje lyset.

Stjernen eller planeten virker som en linse, og det viser sig ved, at den fjerne stjernes lys kortvarigt forstærkes. Denne opblussen kan vare fra flere uger og helt ned til et par dage eller blot få timer – afhængigt af om det er en stjerne eller en planet, der virker som linse.

Når et objekt bevæger sig ind foran fjerne stjerner, bliver lyset afbøjet af objektets tyngdekraft og viser sig som en lysende ring. Et teleskop opfanger passagen som en stigning i lysstyrke fra den bagvedliggende stjerne.

Normalvis finder astronomer frie planeter på størrelse med Jupiter. Men den nye undersøgelse har spottet en planet i vægtklassen mellem Jorden og Mars.

Jo større objektet er, jo længere vil stigningen i lysstyrken fra den bagvedliggende stjerne vare. Den lille, nye exoplanet ændrede lysstyrken i 41,5 minutter – det hidtil korteste microlensing event nogensinde registreret.

Exoplaneten blev spottet i 2016 fra Las Campanas-observatoriet i Chile.

Teleskop skal jagte løbske planeter

Undersøgelser har vist, at antallet af vildfarne planeter i Mælkevejen kan være på højde med antallet af stjerner, dvs. ca. 200 milliarder.

Og den nye opdagelse breder jagten på interstellare planeter ud ved at vise, at det er muligt at finde selv små planeter på størrelse med Jorden.

Den viden skal udnyttes til fulde, når Nancy Grace Roman-rumteleskopet bliver opsendt i løbet af 2020’erne. Teleskopet skal gennemføre den hidtil største microlensing-undersøgelse, der potentielt kan spotte 60 frie planeter på størrelse med Jorden.

Undersøgelserne skal opklare, hvordan interstellare planeter opstår, og om fx Neptuns måne Triton og visse asteroider oprindeligt er blevet slynget ud fra et andet stjernesystem, som nogle astronomer mener.

© Shutterstock & NASA

Sammenstød med en vildfaren planet vil pulverisere kloden

De hjemløse planeter driver frit omkring i galaksen, og i teorien kan en af dem komme ind i Solsystemet og ramme Jorden. Skulle det ske, ville det med sikkerhed betyde enden på vores civilisation.

Men i virkeligheden er risikoen for en kollision så lille, at vi roligt kan se bort fra den. Mælkevejen har form som en skive med en diameter på omkring 100.000 lysår. Det rumfang, stjernerne bevæger sig i, kan beregnes til at være omkring 2 x 10^13 kubiklysår.

Hvis antallet af hjemløse planeter er så højt, som astronomerne formoder, cirka 200 milliarder (2 x 10^11), bliver der 100 kubiklysår til hver.

Det betyder, at der mellem Solen og den nærmeste stjerne, Proxima Centauri, der er 4,3 lysår borte, statistisk set er tre fritflyvende planeter med den nærmeste i en afstand af ét lysår. Det svarer til, at hvis man tænker sig Jorden som en ært i København vil den nærmeste planet være en tilsvarende ært i Singapore.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul