Normalt tænker vi planetbaner som parallelle kredsløb om en stjerne.
Men i mørket mellem Mælkevejens mylder af stjerner farer løsslupne planeter tværs gennem det tomme rum uden en bestemt stjerne som fikspunkt.
Den samlede viden om disse interstellare planeter ligger på et meget lille sted. Men nu har astronomer opdaget den hidtil mindste af slagsen – på størrelse med Jorden eller Mars – og dermed udvidet jagten på de skjulte himmellegemer.
Passage afslørede jordlignende planet
De vildfarne planeter bevæger sig gennem rummets mørke uden fast baggrundsbelysning fra en bestemt stjerne. Derfor er det en bedrift at se dem.
Planeterne bliver typisk opdaget vha. et sjældent fænomen kaldet microlensing, der opstår når tre himmellegemer – en stjerne, et passerende objekt og et teleskop – lægger sig på en lige linje.
Når et objekt bevæger sig ind foran fjerne stjerner, bliver lyset afbøjet af objektets tyngdekraft og viser sig som en lysende ring. Et teleskop opfanger passagen som en stigning i lysstyrke fra den bagvedliggende stjerne.
Normalvis finder astronomer frie planeter på størrelse med Jupiter. Men den nye undersøgelse har spottet en planet i vægtklassen mellem Jorden og Mars.
Jo større objektet er, jo længere vil stigningen i lysstyrken fra den bagvedliggende stjerne vare. Den lille, nye exoplanet ændrede lysstyrken i 41,5 minutter – det hidtil korteste microlensing event nogensinde registreret.
Exoplaneten blev spottet i 2016 fra Las Campanas-observatoriet i Chile.
Teleskop skal jagte løbske planeter
Undersøgelser har vist, at antallet af vildfarne planeter i Mælkevejen kan være på højde med antallet af stjerner, dvs. ca. 200 milliarder.
Og den nye opdagelse breder jagten på interstellare planeter ud ved at vise, at det er muligt at finde selv små planeter på størrelse med Jorden.
Den viden skal udnyttes til fulde, når Nancy Grace Roman-rumteleskopet bliver opsendt i løbet af 2020’erne. Teleskopet skal gennemføre den hidtil største microlensing-undersøgelse, der potentielt kan spotte 60 frie planeter på størrelse med Jorden.
Undersøgelserne skal opklare, hvordan interstellare planeter opstår, og om fx Neptuns måne Triton og visse asteroider oprindeligt er blevet slynget ud fra et andet stjernesystem, som nogle astronomer mener.