Shutterstock
Astronaut kigger ud i det univers, vi aldrig kommer til at bo i.
Universet
Exoplaneter

Nobelprisvinder i Fysik: "Vi kommer aldrig til at bo på exoplaneter"

Nobelprisvinderen i Fysik 2019, astrofysikeren Michel Mayor, er overbevist om, at rummet vrimler med liv og beboelige planeter. Derfor vækker udmeldingen om exoplaneter, der et nedkog af hans livslange erfaring, også opsigt blandt forskere.

Publiceret d. 20.11.19
Af Michael Leander

"Dræb alle udsagn, der siger: 'OK, vi flytter bare til en anden planet, når Jorden er blevet ubeboelig'. Hvis vi taler om exoplaneter bør én ting stå klart: Vi kommer ikke til at bo på dem."

Den hårdtslående påstand gav Michel Mayor til nyhedsbureauet AFP, og han begrunder den med noget såre simpelt – og alligevel astronomisk ufatteligt:

Afstand.

Astrofysikeren Michel Mayor vandt prisen for i 1995 at opdage den første exoplanet i kredsløb om en anden stjerne end Solen. Siden har astronomer kortlagt over 4.000 exoplaneter i universet.

Fælles for dem alle er, at de ligger uden for menneskelig rækkevidde, mener Nobelprisvinderen.

Rejsen til k2-18 b, der er en af de jordlignende planeter, kan du se nedenfor. Det giver et begreb om, hvor langt der.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Video

Drømmen svæver 110 lysår væk

Astronomernes nye håb, k2-18 b, er en jordlignende planet, som ifølge forskerne har den rette størrelse og kredser i den helt rette afstand om sin stjerne til, at der hverken er for varmt eller koldt. Og så har den flydende vand.

Betingelserne for, at et menneske kunne bo på k2-18 b, er altså til stede – og de er bedre dér end noget andet sted i universet, hvis vi ser bort fra vores naboplaneter i Solsystemet.

Udfordringen er imidlertid, at den attråværdige exoplanet befinder sig 110 lysår væk.

Hvis det skal angives i kilometer, får vi et astronomisk tal. Det starter med, at et lyssekund er 300.000 km.

300.000 X 60 (60 sekunder på ét minut) X 60 (60 minutter på en time) X 24 (24 timer på et døgn) X 365 (365 dage på ét år) X 110 (antallet af år, som lyset skal rejse i, før det når k2-18 b) =

1.040.688.000.000.000 km

Eller sagt på dansk: Den jordlignende exoplanet ligger 1,041 billiarder kilometer væk.

Et tænkt eksempel

For at finde det hurtigste fartøj til at komme frem og kolonisere k2-18 b skal vi tilbage til Apollo 10-missionen.

Her nåede kapslen en tophastighed på 39.897 km/t, da den fløj tilbage fra sit kredsløb omkring Månen den 26. maj 1969.

Hvis vi flyver med dén hastighed - uhindret, med speederen i bund og med evigt brændstof - vil det tage os:

1.040.688.000.000.000 / 39.897 / 24 / 365 =

2.977.667 år

Med andre ord: Michel Mayor har muligvis ret i sin påstand:

"Vi kommer aldrig til at bo på exoplaneter."