Det er derfor mere sandsynligt, at forskellen er opstået, fordi den ene af stjernerne har opslugt en planet med et højt indhold af tunge grundstoffer, dvs. en klippeplanet som Jorden.
Varme stjerner afslører sig selv
For at finde ud af, hvor ofte det er tilfældet, undersøgte forskerne stofsammensætningen i 107 dobbeltstjerner, hvor de to stjerner er næsten ens. Forskerne fokuserede på stjerner med overflader, som er lidt varmere end Solens, dvs. med temperaturer over 6500 grader.
Denne type stjerne beholder det opslugte materiale i sit yderste lag, og derfor kan eventuelle metaller fra en planet spores i lyset fra stjernen. I ca. en fjerdedel af dobbeltstjernerne kunne forskerne se stor forskel på indholdet af de tunge grundstoffer.
I koldere stjernepar fandt forskerne ikke den samme forskel. Årsagen er, at planetmaterialet i en koldere stjerne fordeler sig i alle stjernens lag, så det “fortyndes” så meget, at det ikke længere kan detekteres i lyset fra stjernen.
Stjernernes temperatur har ingen betydning for deres evne til at sluge planeter. Forskernes resultater tyder derfor på, at der generelt sker opslugning af planeter i en fjerdedel af alle dobbeltstjernesystemer – og at det er årsagen til, at et makkerpar af stjerner kan have forskelligt indhold af tunge grundstoffer.
Hvis stjernerne var født forskellige, ville vi se den samme grad af forskellighed hos både de varme og de kolde dobbeltstjerner.
Solen er ikke sulten endnu
Forskernes resultater gælder kun for dobbeltstjerner, men de understreger, at også enkeltstjerner som Solen muligvis kan opsluge planeter. For enkeltstjerner er det bare ikke muligt at lave en tilsvarende undersøgelse, fordi der ikke er en tvillingestjerne at sammenligne med.
Det betyder dog ikke, at vi skal være bange for at blive ædt af vores egen Sol foreløbig. Vores solsystem virker meget stabilt, og der er ikke tegn på, at den inderste planet, Merkur, kan blive opslugt af Solen – i hvert fald ikke før vores stjerne om ca. 4 mia. år går ind i sin dødskamp og svulmer op til en rød kæmpestjerne.
Til den tid vil Solen blive så stor, at den omslutter Merkur og Venus – og muligvis også Jorden.