Når mennesker leder efter et nyt hjem, kigger vi typisk efter luftforandring, mere plads eller en bedre beliggenhed.
Astronomer har gjort det samme på det kosmiske boligmarked og udpeget 24 exoplaneter, der opfylder kravene og ikke blot kan være beboelige, men sågar understøtte liv bedre end vores egen jordklode.
Opdagelsen af de såkaldte superbeboelige exoplaneter kan både indsnævre jagten på liv i Universet men også udbrede søgningen til andre planeter end blot Jordens identiske tvillinger.
Varme, våde og tunge planeter er mest beboelige
Astronomerne fra Washington State University har defineret en række planetkriterier, der med den eksisterende viden sikrer det bedste grundlag for liv.
Kriterierne omfatter bl.a. planeter, der i forhold til Jorden er…
- ældre, så planeten har haft længere tid til at udvikle liv.
- halvanden gange tungere, så planetens tyngdekraft holder bedre på atmosfæren.
- fem grader varmere i gennemsnit, så dyr og planter har bedre betingelser.
- og har samme luftfugtighed som i junglen, hvor biodiversiteten er højest.
Ud fra listen over karakteristika gennemgik forskerne databasen over de 4500 kendte exoplaneter og fandt 24, der matchede helt eller delvist.
Én planet – KOI 5715.01 – udfylder flest af kriterierne og er ifølge astronomerne den bedste kandidat til at være superbeboelig.
KOI 5715.01 (rød pil) er den mest optimale planet for liv, forskerne kender til, fordi den sværmer om en såkaldt K-stjerne, er mellem 5-8 milliarder år gammel og kan være lidt varmere end Jorden. Grafen viser, hvordan de i alt 24 superbeboelige planeter alle ligger i den beboelige zone omkring deres stjerne. X-aksen viser afstand til stjernen i AU – afstanden mellem Solen og Jorden – og y-aksen viser stjernens masse. Prikkens størrelse og farve viser planetens radius i forhold til Jorden, og farven viser stjernens temperatur.
Undersøgelsen viser samtidig, at det rette nabolag er afgørende. Såkaldte G-stjerner som Solen risikerer fx at løbe tør for brændstof, før liv opstår på planeter omkring dem.
Astronomerne anbefaler i stedet at søge omkring såkaldte K-dværgstjerner, der er koldere, mindre tunge og mindre lysstærke end Solen, men til gengæld har en levetid på 20-70 milliarder år.
Levetiden højner sandsynligheden for, at liv kan opstå, men ifølge forskerne har stjerner de mest optimale forhold for at understøtte liv efter 5-8 milliarder år. Solen er knap halvvejs gennem sin formodede levetid på ca. 10 milliarder år.
Undersøgelse giver planetjagt retning
De 24 kandidater ligger allesammen mere end 100 lysår fra Jorden, og dermed uden for rækkevidden for, hvad NASAs nuværende planetjæger-rumteleskopet TESS kan undersøge i høj opløsning.
Når en planet passerer foran sin stjerne, falder lysintensiteten. Det registrerer TESS-teleskopet, og på den måde kan NASA opdage nye exoplaneter. Men TESS er ikke kraftigt nok til at afsløre detaljer om fx exoplaneternes atmosfærer.
Men udpegelsen kan være en bruttoliste for kommende rumteleskoper som James Webb, Habex og Luvior.
Undersøgelsen argumenterer for, at de superbeboelige planeter fortjener mere opmærksomhed end planeter, der ligner Jorden på en prik.
Kemi afslører kloder med liv
Fremtidige rumteleskoper som Habex og Luvoir kan blokere lyset fra stjerner og se stenplaneter træde tydeligt frem. Genskin fra planeterne afslører, hvad de gemmer i deres atmosfærer og dermed, om de rummer liv.