Fem banebrydende billeder af universet fra Webb-rumteleskopet er offentliggjort

De fem overraskende fotos af vores univers fra James Webb-rumteleskopet vil revolutionere rumforskningen.

De fem overraskende fotos af vores univers fra James Webb-rumteleskopet vil revolutionere rumforskningen.

NASA/ESA/CSA/STScI

Menneskeheden er gået ind i en ny epoke i udforskningen og forståelsen af universet med NASA og ESA's offentliggørelse af de mest detaljerige billeder fra James Webb-rumteleskopet.

stephans kvintet webb rumteleskop

Billede af Stephans Kvintet som befinder sig i stjernebilledet Pegasus ca. 290 millioner lysår fra Jorden. Galaksehoben består af fem galakser, som første gang blev opdaget i 1877. Billedet er Webb’s største til dato og dækker omkring, hvad der svarer til en femtedel af Månens diameter. Billedet indeholder 150 millioner pixels.

© NASA/ESA/CSA/STScI

Stephans Kvintet

Den befinder sig godt 290 millioner lysår (et lysår er den afstand, som lyset rejser på et år) væk fra Jorden, og findes i stjernebilledet Pegasus.

Det er den første kompakte galaksehob, bestående af fem galakser, som nogensinde blev opdaget tilbage i 1877 af den franske astronom Édouard Stephan.

southern ring tåge webb rumteleskop

På dette billede vises to observationer af Southern Ring-tågen i nærinfrarødt lys (til venstre) og midt-infrarødt lys (til højre) taget af Webb-rumteleskopet. Southern Ring-tågen er en døende stjerne omgivet af gasskyer 2000 lysår fra Jorden. De bevæger sig væk fra stjernen med en hastighed på 14,5 kilometer per sekund.

© NASA/ESA/CSA/STScI

Southern Ring-tågen

Tågen er en ekspanderende gassky, som omgiver en døende stjerne godt 2000 lysår fra Jorden.

Southern Ring-tågen har et fascinerende omfang på næsten et halvt lysår i diameter, og gas fra den døende stjernes midte bevæger sig væk med en hastighed på 14,5 kilometer per sekund.

WASP-96b webb rumteleskop

Et spektrum af exoplaneten WASP-96b, som er en gigantisk gasplanet uden for vores solsystem godt 1150 lysår fra Jorden. Her finder vi forskellige bølgelængder af lys, som afslører signaturer af vand sammen med beviser for skyer og dis. Observationen afslører altså tilstedeværelsen af specifikke gasmolekyler baseret på bittesmå fald i lysstyrken af specifikke lysfarver.

© NASA/ESA/CSA/STScI

WASP-96b

NASA offentliggjorde også et spektrum af exoplaneten WASP-96b - en gigantisk planet uden for vores solsystem - der hovedsageligt består af gas.

Som exoplanet kredser den om en anden stjerne end Solen, og den befinder sig godt 1150 lysår fra Jorden.

Den omtales også som en varm Jupiter, hvilket betyder, at det er en gasplanet, som har en masse, der kan sammenlignes med vores egen Jupiter.

Natrium får planeten til at skinne kraftigt, og den fuldfører et kredsløb om sin stjerne på 3,4 dage.

Spektret er det mest detaljerede af en exoplanet til dato og indeholder forskellige bølgelængder af lys, som kan give de mest omfattende informationer om en exoplanet overhovedet.

Her kan astronomer læse fjerne signaturer af vand sammen med beviser for skyer og dis i atmosfæren omkring en varm, gigantisk gasplanet.

Carina-tågen webb-rumteleskop

Dette ”landskab” af bjerge og dale er den største og mest lysstærke stjernetåge, vi kender til. Den er en ung, nærliggende stjerneregion kaldet NGC 3324 i Carina-tågen og befinder sig dybt inde i vores egen Mælkevej godt 7.500 lysår fra Jorden. En masse nye stjerner fødes her og er blandt de klareste, vi kender til.

© NASA/ESA/CSA/STScI

Carina-tågen

Tågen er en af de største og mest lysstærke tåger på himlen. Området befinder sig dybt inde i vores egen galakse, Mælkevejen, godt 7.500 lysår fra Jorden.

Carina-tågen kan bedst betegnes som en stjerneplanteskole, for mange nye stjerner fødes her, og det er også her, nogle af de klareste stjerner, vi kender til, befinder sig.

galaksehob SMACS 0723 webb rumteleskop

Den amerikanske præsident Joe Biden offentliggjorde den 12. juli 2022 det hidtil dybeste og skarpeste infrarøde billede af universet. På dette detaljerede farvefoto observeres galaksehoben SMACS 0723, som den så ud for 13 milliarder år siden. Tusindvis af galakser og nye svage endnu uidentificerede objekter myldrer frem. Denne del af det enorme univers er omtrent på størrelse med et sandkorn, hvis det holdes op i armslængde af en person på Jorden.

© NASA, ESA, CSA, STScI

SMACS 0723

På det første billede ses galaksehoben SMACS 0723, hvor de fjerneste galakser kan være helt op til 13 milliarder år gamle. Teleskopet har her fanget tusindvis af galakser i skarp opløsning.

Det tog Webb-teleskopet 12,5 timer at samle billedet ud fra diverse infrarøde bølgelængder.

Rumteleskop revolutionerer rumforskningen

Med James Webb-rumteleskopet kan astronomerne nu se 13,5 milliarder år tilbage i tiden. Det er blot 200 millioner år efter Big Bang. Det kan derfor give astronomer muligheden for at studere skabelsen af stjerner og galakser.

Teleskopet befinder sig 1,5 millioner kilometer væk fra Jorden og blev sendt op 25. december 2021. Spejlene på teleskopet har et samlet areal på 25 kvadratmeter. Dets evne til at opfange infrarødt lys, giver et unikt billede af vores univers.

webb rumteleskop

De første anslag til Webb-teleskopet blev taget allerede i 1996, men selve opbygningen begyndte først i 2008. Rumteleskopet blev sendt op 25. december 2021 og åbnede sine linser op 24. april i år. Teleskopet kredser om et punkt halvanden million kilometer fra Jorden og skal være funktionel i mindst 10 år.

© NASA

Billeder fra teleskopet er tidligere været offentliggjort, men det har blot været testfotos. Disse billeder viste allerede revolutionen, siden Hubble-rumteleskopet blev sendt ud i rummet i 1990.

hubble webb rumtelekop

Side om side er det let at se, at det nye Webb-rumteleskop (til højre) kan levere en noget større detaljerigdom end sin 32 år ældre forgænger, Hubble-rumteleskopet.

© NASA/ESA/CSA/STScI