1,5 millioner kilometer væk fra Jorden kredser en kosmisk portrætfotograf, der kan se dele af universet, som er usynlige for det menneskelige øje.
Der er naturligvis tale om det nu to år gamle rumteleskop James Webb, der tidligere har taget banebrydende billeder fra det ydre kosmos flere tusinde lysår væk.
Nu har verdens kraftigste rumteleskop endnu en gang sendt et fascinerende foto vores vej.
Rumteleskopet har fanget de sidste stadier af en fjern stjernes liv, der kan give indikationer på, hvordan vores sol kommer til at se ud, når den dør om milliarder af år.
Viser lignende stjernes død
Billedet viser hidtil usete detaljer af den såkaldte Ringtåge, en kendt stjernetåge, der blev dannet for omkring 4000 år siden, da en stjerne, der mindede om Solen, døde.
Tågen blev dannet, da den døende stjerne blæste meget af sit materiale ud i rummet og skabte farvestrålende ringe, ekspanderende bobler og indviklede, tynde skyer. En lignende skæbne venter Solen, når dens levetid rinder ud om milliarder af år.
Billedet viser ikke kun stjernetågens struktur, men også resterne af den døende stjerne, også kaldet en hvid dværg.
En hvid dværg er en varm, tæt kerne af en død stjerne, der er kollapset på grund af mangel på brændstoffet brint. På grund af sin varme vil den gløde hvid i millioner eller milliarder år, før den bliver en såkaldt sort dværg.
Dette billede viser Ringtågen i hidtil usete detaljer. Den mest lysende stjerne inde i kransen er den døende hvide dværg, der mindede meget om vores sol.
"Stjerner som Solen forventes at ende deres liv som hvide dværge ved at udstøde deres ydre lag, som derefter danner smukke stjernetåger. Altsammen ligesom det ses på det nye, unikke billede," fortæller professor Michael Barlow, der er professor i fysik og astronomi ved UCL og hovedforfatter på undersøgelsen.
Billedet er taget med et kamera, der opfanger de infrarøde og nær-infrarøde og elektromagnetiske bølger, som strømmer ud fra himmellegemer i universet.
Derefter har forskerne omkodet bølgerne til farver, der falder inden for det spektrum, som det menneskelige øje kan se.
Forskerne vil nu analysere billedet i håbet om at blive klogere på de komplekse processer, der skaber tågen fra døde stjerner.
Det vil gøre det lettere at forstå stjerners livscyklus og de grundstoffer, de frigiver i kosmos.
''Vi er vidner til de sidste kapitler i en stjernes liv, en forsmag på Solens fjerne fremtid så at sige, og disse observationer har åbnet et nyt vindue til at forstå, hvordan disse stjerner dør og danner stjernetåger,'' siger Barlow.