En glohed bold af jern og nikkel, som strækker sig over et areal på størrelse med en lille planet og befinder sig cirka 5000 kilometer under dine fødder.
Jordens indre kerne har altid været omgærdet af mystik, da vi af gode grunde aldrig har været helt inde ved det flere tusind grader varme hjerte af vores planet.
Men nu har kinesiske forskere kigget nærmere på seismiske bølger fra jordskælv, som er trængt igennem Jordens inderste lag, og måske gjort en mærkværdig opdagelse, der bidrager til en ophedet debat. Undersøgelsen er udgivet i den videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.
Jordskælv afslører hemmelighederne
De kinesiske forskere fra Peking University mener nemlig at have fundet bevis for, at rotationen i den 1300 kilometer brede indre kerne ser ud til at være bremset en smule for nylig, og at kernen måske endda kan være på vej til at dreje i modsatte retning end tidligere årtier.
Den konklusion er forskerne kommet frem til ved at analysere rejsetiden for seismiske bølger fra forskellige jordskælv, der er trængt igennem de inderste lag og ud på den anden side, hen over de seneste seks årtier.
Ifølge forskerne afslørede bølgerne, at Jordens indre kerne roterede en smule hurtigere end Jordens kappe og overflade i tiden op til år 2009. Herefter tyder det på, at kernen bremsede en smule, så den blot fulgte kappen og resten af overfladens rotation, og nu mener de altså, at den kan være på vej i modsatte retning.
Forskere: "Det er ikke første gang"
Ifølge forskerholdet er det ikke første gang, at jernkæmpen tager sig en lille puster.
I begyndelsen af 1970'erne observerede de nemlig også en besynderlig ændring i de seismiske bølger, som tyder på, at opbremsningen kan være en del af et mønster, hvor den indre kerne - cirka hvert syvende årti - begynder at dreje i modsatte retning.
TAG MED PÅ REJSEN: Klodens indre gemmer på en lagkage af ekstremer
Skorpen udgør halvdelen af Jordens yderste, stive lag. Den udgør både kontinenterne og havbunden. Skorpens materialer er forskellige fra den underliggende kappe. I skorpen er materialerne beriget med fx silicium, uran og kalium. Derfor er skorpen en mosaik af bjergarter, der har gennemgået en række geologiske processer.
Dybde: 0-75 km
Temperatur: 0-400 °C
Kappen er et område af Jordens indre med en nogenlunde ensartet kemisk sammensætning. Kappen dækker således området fra den nedre del af litosfæren og helt ned til Jordens ydre kerne. I bunden af kappen er temperaturen ca. 4.000 °C, og en del af varmen transporteres opad. Ved overgangen til skorpen er temperaturen ca. 500 °C.
Dybde: 75-2.900 km
Temperatur: 500-4.000 °C
Den ydre kerne er flydende og består af jern og af grundstoffer, som tiltrækkes af jern, fx nikkel. Jordens magnetfelt genereres her pga. trømningerne i det flydende materiale. At den ydre kerne er flydende, har geologerne beregnet ud fra seismiske undersøgelser. At den består af jern, er beregnet ud fra kendskabet til Jordens totale masse.
Dybde: 2.900-5.000 km
Temperatur: 4.000-4.500 °C
Den indre kerne er fast og består ligesom den ydre kerne primært af jern og nikkel. Formodentlig er en stor del af Jordens ædelmetaller (bl.a. guld og platin) også endt her. Jernkernen menes at være dannet, ca. 500 mio. år efter at planeten blev dannet. Nogle forskere har foreslået, at kernen kan være dannet som en enkelt enorm jernkrystal.
Dybde: 5.000-6.370 km
Temperatur: 4.500-7.000 °C
Mange forskellige teorier
Når det er sagt, er rotationen i Jordens inderste kerne mildest talt et varmt, videnskabeligt emne, og det er langt fra første gang, at forskere præsenterer nye teorier om bevægelsen på den glohede jernmasse. I 2004 konkluderede forskere fra Columbia University fx, at kernen drejede hurtigere end selve Jordens overflade. I 2011 opdagede forskere så, at den drejer meget langsommere, end vi hidtil troede.
Og i 2021 mente geofysikere fra University of Southern California så, at den indre kerne bevægede sig i en seks år lang cyklus i den ene retning og seks år lang cyklus i den anden retning.
Dansk kvinde opdagede Jordens faste, indre kerne
Den danske seismolog og statsgeodæt Inge Lehmann, som levede fra 1888 til i 1993, brugte store dele af sit 104 år lange liv på at studere jordskælvsbølgers hastighed i Jordens inderste. Allerede i 1936 argumenterede den danske forsker for, at Jorden har en indre kerne i et fast materiale med en højere hastighed.
Opdagelsen var et gennembrud, som havde stor betydning for hele vores forståelse af Jordens opbygning. Men det meste af livet kæmpede hun med at få anerkendelse i den mandssominerede forskerverden i Danmark. I udlandet, og særligt USA, opnåede hun dog stor anerkendelse, og i 1965 modtog hun så en guldmedalje fra Københavns Universitet og en æresdoktorgrad i 1968.
"Vi ved mere om Solen"
Den nye 70 års-teori møder da også skepsis fra flere steder. Men det er ikke så mærkeligt, at teorierne er mange og forskelligartede. Det forklarer Chris Finlay, som er professor ved DTU Space i afdelingen for geomagnetisme og geospace.
Han er ikke selv en del af den nye undersøgelse, men forsker i Jordens magnetfelt og har selv tidligere brugt data fra satellitter til at undersøge Jordens indre.
"Den inderste kerne er den del af Jorden, vi ved allermindst om - faktisk ved vi mere om Solen, end vi ved om, hvad der sker derinde. Årsagen er, at der er 5000 kilometer sten og flydende metal mellem os og den, og derfor er den også ekstremt svær at undersøge," forklarer han.
Som at diagnosticere uden direkte prøver
Den lange og ufremkommenlige afstand gør, at vi er afhængige af indirekte observationer - som fx seismiske bølger eller ændringer i Jordens magnetfelt - lidt som hvis vi skulle undersøge en sygdom inde i kroppen uden at tage direkte prøver af den. Derfor mener han heller ikke, at den nye undersøgelse skal opfattes som et endeligt facit på, hvad der foregår derinde.
"Den her undersøgelse er en del af en proces, hvor vi forsøger at lære mere om det her skjulte sted på vores planet. Men der kommer til at være mere i den her historie - det er ikke slutningen," forklarer han.
Spørgsmålet er så, hvorfor vi overhovedet skal interessere os for, hvad der sker i et glohedt kammer flere tusind kilometer under vores fødder? Det skal vi, ifølge professoren, fordi det kan fortælle noget om, hvad der sker med vores naturlige skjold mod stråling fra rummet - Jordens magnetfelt.
"Det er bevægelserne i den flydende del af kernen, som ligger lige op til den indre, solide kerne, der genererer vores magnetfelt. Den flydende del er som et varmt hav af metal, hvor de turbulente bevægelser trækker den indre kerne med. De to dele af kernen er et slags makkerpar, og derfor er rotationen i den inderste kerne også tæt forbundet med, hvad der sker med vores magnetfelt," forklarer han.