Jorden blev skabt for omkring 4,5 milliarder år siden, og den dag i dag forsøger forskere stadig at forstå, hvilke processer der ledte til planetens skabelse.
Her er spørgsmålet om vandets ankomst centralt, da vand var den afgørende komponent for livets opståen på Jorden.
Forskere har gennem årene præsenteret forskellige teorier, hvor nogle hævder, at vandet har været på Jorden lige fra begyndelsen, mens andre mener, at vand ankom med asteroider.
Nu præsenterer forskere fra California Institute of Technology en tredje forklaring på, hvornår der for første gang kom vand til planeten.
En undersøgelse af Jordens indre magma viser, at planeten i dens tidligere stadier var knastør. Det indikerer, at vandet kom sent i Jordens skabelse.
‘’En større tilførsel af stoffer, der er nødvendige for livets opståen, som for eksempel vand, fandt først sted i løbet af de sidste 15 procent af Jordens dannelse," konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
Magma afslører Jordens skabelsesberetning
Ifølge den amerikanske undersøgelse blev Jorden dannet af varme og tørre materialer.
Selvom vi ikke kan bevæge os dybt ind i Jorden, så kan vi undersøge magmaer, som finder vej fra forskellige dybder i planetens indre til Jordens overflade i form af lava.
På samme måde som fossiler giver os information om Jordens biologiske fortid, så indeholder magmaer kemiske signaturer - også kaldet ‘materialets fingeraftryk’ - der kan give os en indikation af tidspunktet for Jordens skabelse.
De amerikanske forskere tog derfor prøver af magmaer fra forskellige dybder, og her afslørede de kemiske spor fra Jordens nedre kappe en mangel på såkaldte flygtige stoffer, der beskriver let fordampelige stoffer som for eksempel vand og jod.
Samtidig viste resultatet, at Jordens øvre kappe indeholdt tre gange så mange flygtige stoffer som den nedre kappe.
TAG MED PÅ REJSEN IND I JORDENS INDRE - OG FORSTÅ PLANETENS KAPPE BEDRE
Skorpen udgør halvdelen af Jordens yderste, stive lag. Den udgør både kontinenterne og havbunden. Skorpens materialer er forskellige fra den underliggende kappe. I skorpen er materialerne beriget med fx silicium, uran og kalium. Derfor er skorpen en mosaik af bjergarter, der har gennemgået en række geologiske processer.
Dybde: 0-15 km
Temperatur: 0-400 °C
Kappen er et område af Jordens indre med en nogenlunde ensartet kemisk sammensætning. Kappen kan opdeles i den øvre og nedre kappe. Den øvre kappe begynder omkring 15 kilometer under overfladen og strækker sig omkring 680 kilometer. Den nedre kappe strækker sig fra en dybde på 680 kilometer hele vejen til grænsen mellem kerne og kappe omkring 2900 kilometer under vores fødder.
I den amerikanske undersøgelse har forskerne undersøgt magma fra den øvre og nedre kappe.
Dybde: 15-2.900 km
Temperatur: 500-4.000 °C
Den ydre kerne er flydende og består af jern og af grundstoffer, som tiltrækkes af jern, fx nikkel. Jordens magnetfelt genereres her pga. trømningerne i det flydende materiale. At den ydre kerne er flydende, har geologerne beregnet ud fra seismiske undersøgelser. At den består af jern, er beregnet ud fra kendskabet til Jordens totale masse.
Dybde: 2.900-5.000 km
Temperatur: 4.000-4.500 °C
Den indre kerne troede forskerne tidligere var fast og bestående af jern og nikkel. Men nu viser en ny undersøgelse, at stofferne i det glohede og ekstreme indre måske nærmere befinder sig i en tilstand, der hverken er fast eller flydende. Men et sted midt imellem.
Dybde: 5.000-6.370 km
Temperatur: 4.500-7.000 °C
Forskerne håber, at resultaterne kan hjælpe til at løse mysteriet om, hvordan ikke blot Jorden, men også andre planeter i vores solsystem blev dannet.
"Vi er nødt til at kunne studere disse underjordiske magmaverdener for bedre at forstå, hvordan klippeplaneter som Jorden blev dannet,’’ afslutter Tissot.
Mars, Merkus og Venus er ligesom Jorden klippeplaneter, der også menes at have udviklet sig fra tørre materialer på samme måde som Jorden.
Forskerne håber desuden, at deres undersøgelse kan bidrage til en større viden om sandsynligheden for liv på andre klippeplaneter.
"Rumforskning i klippeplaneter er virkelig vigtig, fordi en verden med vand sandsynligvis er det bedste sted at lede efter liv i rummet’" siger Francois Tissot, der som adjunkt i geokemi ved California Institute of Technology har ledet undersøgelsen.