Forskere finder den største galakse nogensinde

16,3 millioner lysår. Så bred er det monster af en galakse, astronomer netop har opdaget. Nu skal fundet gøre os klogere på et af Universets store mysterier.

16,3 millioner lysår. Så bred er det monster af en galakse, astronomer netop har opdaget. Nu skal fundet gøre os klogere på et af Universets store mysterier.

Tre milliarder kilometer fra Jordens overflade har astronomer gjort en opdagelse af de helt store.

Ved hjælp af et af klodens største radioteleskoper har de opdaget en gigantisk radiogalakse med en længde på mindst 16,3 millioner lysår - den største der nogensinde er fundet.

Det fortæller astronomerne bag den nye og endnu ikke fagfællebedømte undersøgelse, der skal publiceres i det videnskabelige tidsskrift Astronomy and Astrophysics.

Og opdagelsen giver genlyd blandt forskerkolleger verden over. En af dem er Johan Peter Uldall, som er professor i astrofysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet og forsker i blandt andet galakser:

"Vi kender tusindvis af de her radiogalakser. Den her er bare ekstremt stor og den største, vi nogensinde har set," siger han.

Sort hul skyder plasma med lysets hastighed

Avståndet mellan de två plasmamolnen som har fångats med hjälp av det gigantiska radioteleskopet LOFAR är 16,5 miljoner ljusår. Det rör sig således om den största "galaxliknande struktur" som någonsin hittats.

Det nyopdagede monster, som har fået navnet Alcyoneus, har en diameter, som er 160 gange større end Mælkevejen, og er en såkaldt radiogalakse:

En type af galakse der stadig er lidt af et mysterium for forskerne.

I midten af radiogalaksen roterer et sort hul, som sluger ekstreme mængder stof og trækker et magnetfelt med sig rundt.

Den ekstreme mængde stof gør galaksekernen aktiv og får det sorte hul til at skyde gigantiske stråler af elektroner ud i hver sin retning med lysets hastighed:

"Man kan forestille sig det lidt som to kæmpe lyssværd fra Star Wars, som det sorte hul sender i hver sin retning," forklarer Johan Peter Uldall.

I 2019 lykkedes det for første gang astronomer at fange et billede af et sort hul - eller begivenhedshorisonten omkring et sort hul. Det supermassive sorte hul på billedet bor i midten af galaksen Messier 87, eller M87, som er en af de mest energirige radiokilder på himlen og også en såkaldt radiogalakse.

© ESO

Gigantisk radioteleskop fanger kæmpen

Forskere er netop lykkedes med at indfange de gigantiske stråler af elektroner, eller plasma, på et billede takket være et af verdens største radioteleskoper, det såkaldte LOFAR-teleskop.

Radioteleskopet er et kæmpe netværk af teleskoper, der fordeler sig over en stor del af det nordvestlige Europa med epicenter i et kulsort og uforstyrret naturreservat i Holland, hvor din smartphone aldrig ville finde signal.

LOFAR-teleskopet i Holland

LOFAR-teleskopet består af mange tusinde antenner fordelt over 44 stationer placeret i bl.a. Holland, England og Frankrig.

© Shutterstock

Her har teleskoperne opfanget radiostråling fra de elektroner, der skydes ud fra det sorte hul i midten af Alcyoneus-galaksen.

På den måde er det lykkedes at fange billedet af de to plasma-skyer som er den største af sin art.

Nu vil forskere afdække mysteriet

Professor i astrofysik ved København Universitet, Johan Peter Uldall, understreger dog, at opdagelsen ikke skal forståes som om, at forskerne har fundet en 'klassisk' galakse med millioner af stjerner, som fylder 16,5 millioner lysår.

"Længden mellem de to plasmastråler er et udtryk for, at det sorte hul har skudt materiale ud i længere tid, end vi normalvis ser for den her type af galakser," forklarer han.

Næste skridt er, ifølge forskerne bag undersøgelsen, at blive klogere på, hvorfor netop Alcyoneus har vokset sig så gigantisk, da hverken det sorte hul eller de såkaldte plasmastråler ser ud til at være større end hos mindre galakser.