Mælkevejen kan have fået en ny arm

Gådefuldt kæmpeobjekt ommøblerer Mælkevejen

En enorm gassky rokker ved astronomernes viden om vores galaktiske nabolag og kan give Mælkevejen sin femte arm.

En enorm gassky rokker ved astronomernes viden om vores galaktiske nabolag og kan give Mælkevejen sin femte arm.

Shutterstock

Når astronomer retter teleskoperne mod fjerne galakser, kan de se både form og opbygning. Vores egen Mælkevej er omvendt svær at overskue set fra Jordens position inde i én af spiralgalaksens arme.

Nu har Verdens største radioteleskop, FAST, afsløret Mælkevejens hidtil største og fjerneste sky af gas og støv med en længde på mellem 3600 og 16000 lysår. Det såkaldte galaksefilament har fået navnet Cattail efter sin aflange form og kan være en del af en hidtil uopdaget galaksearm.

FAST Världens största radioteleskop i Kina

© Barcroft Media/Getty Images

Enormt radioteleskop kortlægger stjernernes grundingrediens

I en naturlig fordybning i det sydvestlige Kina ligger verdens største radioteleskop - Five-hundred-meter Aperture Spherical Telescope - FAST, der i april 2021 åbnede for international forskning.

Med en 500 meter bred skål bestående af 4450 trekantede aluminiumspaneler, der hver især kan vinkles, opfanger teleskopet radiobølger fra hele Universet og reflekterer dem op til en antenne 140 meter over overfladen.

Størrelsen og designet gør FAST i stand til at opfange selv de svageste glimt af radiobølger.

Målet for FAST er at observere neutral brint, der opstod kort efter Big Bang og som fylder store dele af universet. Undersøgelserne kan øge forståelsen for den gas, som stjerner og galakser fødes i og samspillet med det gådefulde mørke stof.

Derudover skal FAST revolutionere astronomien ved at undersøge himlen for pulsarer i andre galakser, lede efter radiobølger fra exoplaneter og opfange mulige signaler fra fremmede civilisationer.

Strukturen tonede frem tilfældigt, da kinesiske astronomer jagtede neutral brintgas i den stjernedannende region Cygnus-X.

Neutral brint, HI, ligger typisk i galaksearme og udsender radiobølger, som ultrapræcise teleskoper kan se. Små forskelle i bølgerne afslører antallet af gasskyer og afstanden imellem dem, og danner derved et indtryk af Mælkevejens opbygning.

Tusinder af lysår bag Cygnus-X opdagede astronomerne Cattail, der har samme masse som 65000 Sole men ikke tilstrækkeligt tryk til at danne stjerner. Skyen ligger langs galaksens udkant 72000 lysår fra kernen.

Illustration af Mælkevejens spiralarme

Mælkevejen har fire spiralarme. Gasskyen Cattail ligger fjernere end den yderste arm til venstre og kan blive den femte.

© NASA/JPL-Caltech/ESO/R. Hurt

Yderligere forskning skal afklare, om Cattail er et udsnit af et større objekt, fx en arm. Uanset hvad ryster opdagelsen ved astronomernes viden om Mælkevejen. Objekter i den størrelse opstår nemlig typisk ikke så langt fra en galakses centrum, hvor gas, støv og stjerner samles.

Desuden adskiller Cattail sig ved ikke at vise spor efter et tidligt galaksesammenstød, som kan ses som bølger langs yderkanten i resten af Mælkevejen.