Hvorfor er galakser ikke kuglerunde?
Hvordan kan det være, at galakser er flade og har arme – kunne de ikke lige så godt være kuglerunde?
Det klassiske billede af en galakse er en flad skive med to eller flere spiralarme, der snor sig ud fra centret. Men det er langt fra alle galakser, der ser sådan ud. I virkeligheden forekommer galakser i mange former, lige fra kuglerunde til flade skiver, både med og uden spiralarme. Galaksens form bestemmes af rotationen af den gasmasse, som galaksen oprindeligt blev dannet af. Alle stofmasser i universet roterer, men nogle roterer hurtigere end andre. Når en roterende gasmasse trækker sig sammen, falder gassen efterhånden sammen i en retning parallel med rotationsaksen. Derimod er der en modstand mod sammentrækning vinkelret på rotationsaksen. Det er en følge af fysikkens love og kaldes for centrifugalbarrieren. Populært sagt vil gasmassen rotere stadigt hurtigere, jo tættere den kommer på aksen, og den får stadigt mere vanskeligt ved at nærme sig aksen. Til sidst mærker gasmassen en centrifugalkraft, der er større end tyngdekraften, således at sammentrækningen i denne retning hurtigt ophører. Resultatet er, at en gasmasse altid vil ende som en mere eller mindre flad skive. I nogle gasskyer med behersket rotation begyndte stjernedannelsen tidligt, og den var fuldført, endnu før gasmassen kunne nå at antage skiveform. Fordelingen af stjerner i sådanne galakser er derfor ikke skiveformet. Nogle er næsten rent kugleformede, andre har form som mere eller mindre fladtrykte kugler. De kaldes for elliptiske galakser. I andre galakser foregik stjernedannelsen langsommere. Kun få stjerner blev dannet, mens gasskyen endnu var næsten kugleformet. Stjernedannelsen begyndte først for alvor, da gasskyen havde trukket sig sammen til en skive. Denne type galakser er de velkendte spiralgalakser, og her foregår der stadig stjernedannelse i skiven.