Kvasarer består af glohed gas inde omkring galaksernes centrum. Gasserne er billioner af grader varmt, hvilket gør kvasarer til nogle af  universets kraftigste lysende objekter.

© NASA/ESA

Tyngdekraft skaber firdobbelt kvasar

Lyset fra den fjerne kvasar HEO435-1223 bliver afbøjet af en galakse, der ligger mellem Jorden og kvasaren. Det kraftige lys fra kvasaren tager fire veje rundt og skaber illusionen af en firdobbelt kvasar.

3. oktober 2018 af Redaktionen

De fire hvidt lysende prikker midt i billedet stammer fra samme kvasar, hvis lys afbøjes af galaksen i midten.

En kvasar opstår, når et enormt sort hul i midten af en galakse sluger stof. 

På vej ned i det sorte hul bliver stoffet varmet op til flere billioner grader og lyser voldsomt op.

Lyset fra den fjerne kvasar HE0435-1223 tager fire forskellige veje rundt om en stor galakse, der er tættere på Jorden end kvasaren. 

© NASA/ESA

Galaksen ses i midten af de fire kvasarer.

Galaksen fungerer som en såkaldt gravitationel linse, som Einstein forudsagde i relativitetsteorien.

Astrofysikere bruger lys fra kvasaren til at måle universets udvidelseshastighed.

Se ud i universet

Hvis du har fået blod på tanden og selv vil give dig i kast med stjernekiggeriet, kan du nu erhverve dig den ultimative startpakke:

  • En kraftig håndkikkert til at gå på opdagelse i Solsystemet.

  • En guide til stjernehimlen i 2018, så du ved, hvor du skal kigge hvornår.

  • To numre af Illustreret Videnskab som ruster dig til, hvad du skal holde øje med.

Du kan evt. pege kikkerten mod stjernebilledet Svanen, hvor to stjerner støder sammen og eksploderer i en rød nova omkring år 2022 – et fænomen du kan se med kikkerten fra Mitilux. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.