Shutterstock

Mælkevejens liv er forlænget med 600 millioner år

Vores galakse slutter sit selvstændige liv, når den støder sammen med sin store nabo, Andromedagalaksen – men det sker meget senere, end astronomerne troede.

Mælkevejen og Andromedagalaksen nærmer sig hinanden, og på et tidspunkt vil det ende med, at de smelter sammen til en ny kæmpemæssig galakse, som bliver kaldt for Milkomeda.

Det har astronomerne forudsagt gennem de sidste syv år, men nye observationer viser, at det sker langt senere, end de indtil nu har regnet med.

Hidtil har de troet, at sammensmeltningen vil ske senest om ca. 3,9 milliarder år, men de nye beregninger viser, at det først sker 600 millioner år senere – altså om 4,5 milliarder år.

Forskere har kortlagt en milliard stjerner

Forskere fra Space Telescope Science Institute i USA er nået frem til det nye resultat ved at undersøge målinger foretaget af satellitten Gaia, som har kortlagt de præcise positioner og bevægelser af en milliard stjerner i Mælkevejen.

Samtidig har Gaia også foretaget målinger af stjerner i vores nabogalakser, blandt andet Andromeda og Trekantgalaksen.

Ved hjælp af disse målinger har forskerne kunnet se selve galaksernes bevægelser og ud fra dem lavet en ny model for deres kurs.

Mælkevejen og Andromedagalaksen vil kollidere om 4,5 mia år.

Om 4,5 mia. år vil Mælkevejen kollidere med Andromedagalaksen, viser ny forskning.

© Gemini Observatory & NASA/JPL-Caltech/R. Hurt & Lorenzo Comolli & Giovanni Benintende

Trekantsdrama bliver Mælkevejens endeligt

Mens Mælkevejen og Andromeda nærmer sig hinanden, påvirkes de samtidig af tyngdekraften fra Trekantgalaksen, som udskyder sammensmeltningen.

Lige nu er afstanden fra Mælkevejen til Andromedagalaksen mellem 2,5 og 3 millioner lysår. De har kurs mod hinanden.

Om 2,5 milliarder år er Mælkevejen og Andromeda 1 million lysår tættere på hinanden. Trekantgalaksen har påvirket kursen på dem begge.

Om 4,5 milliarder år mødes Mælkevejen og Andromeda og begynder at rotere tæt om hinanden, til de til sidst flettes sammen til én kæmpegalakse.

Resultatet af sammenstødet bliver muligvis en kvasar, dvs. en galakse med et meget aktivt supermassivt sort hul i sit centrum.

Modellen viser, at Trekantgalaksen vil påvirke Mælkevejen og Andromeda, mens de nærmer sig hinanden, og den vil ende med at kredse om resultatet af kollisionen.

Når Mælkevejen og Andromeda smelter sammen, betyder det ikke nødvendigvis, at galaksernes stjerner kolliderer med hinanden.

Der er så stor afstand mellem stjernerne i galakserne, at sandsynligheden for, at det sker, er meget lille.

Hvad er forskellen på de tre galakser?

Trekantsgalaksen, Andromeda og Mælkevejen er meget forskellige, til trods for at de påvirker hinandens kurs og eksistens.

Trekantsgalaksen er en spiralgalakse 60.000 lysår væk med med 40 mia stjerner.
© Gemini Observatory & NASA/JPL-Caltech/R. Hurt & Lorenzo Comolli & Giovanni Benintende

Trekantgalaksen

Type: Spiralgalakse
Stjerner: 40 mia.
Diameter: 60.000 lysår
Masse: 50 mia. solmasser

Andromedagalaksen er en spiralgalakse 220.000 lysår væk med 1000 mia. stjerner.
© Gemini Observatory & NASA/JPL-Caltech/R. Hurt & Lorenzo Comolli & Giovanni Benintende

Andromeda

Type: Spiralgalakse
Stjerner: 1000 mia.
Diameter: 220.000 lysår
Masse: 1700 mia. solmasser

Mælkevejen er en bjælkespiralgalakse 100.000 lysår væk med mindst 200 mia. stjerner.
© Gemini Observatory & NASA/JPL-Caltech/R. Hurt & Lorenzo Comolli & Giovanni Benintende

Mælkevejen

Type: Bjælkespiralgalakse
Stjerner: Mindst 200 mia.
Diameter: 100.000 lysår
Masse: 1000 mia. solmasser

Til gengæld vil de påvirke hinanden kraftigt med deres tyngdekraft, og det vil ændre strukturen af den sammensmeltede galakse.

Astronomerne mener, at de to spiralgalakser vil blive til en elliptisk galakse, og måske vil de to supermassive sorte huller, som galakserne har i deres centrum, smelte sammen til ét.

Det kan betyde, at galaksen bliver til en såkaldt kvasar, hvor lyset fra galaksens centrum vil overdøve al strålingen fra stjernerne udenom.