Mælkevejens tvilling troner øverst på himlen

STJERNEGUIDE: Mælkevejen er ikke en enestående galakse, da de såkaldte spiralgalakser er udbredte i universet. Desværre er kun ganske få af dem synlige uden store teleskoper, men lige nu har du mulighed for at se Mælkevejens tvilling, der vil fylde lige så meget på himlen som Månen.

STJERNEGUIDE: Mælkevejen er ikke en enestående galakse, da de såkaldte spiralgalakser er udbredte i universet. Desværre er kun ganske få af dem synlige uden store teleskoper, men lige nu har du mulighed for at se Mælkevejens tvilling, der vil fylde lige så meget på himlen som Månen.

NASA/ESA/Hubble Heritage

Om Messier 81

Galaksen Messier 81 ligner til forveksling vores egen galakse, Mælkevejen.

Ligesom Mælkevejen er Messier 81 en spiralgalakse med flere hundrede milliarder stjerner og en diameter på omkring 100.000 lysår, og ligheden stopper ikke dér.

Akkurat som i Mælkevejen udledes der store mængder infrarød stråling i Messier 81’s såkaldte spiralarme. Strålingen stammer fra unge stjerner, der opvarmer rumstøv i galaksens yderkant.

Gigantiske roterende skyer af stjerner, støv og gas kolliderer med hinanden og danner spiralformede galakser.

© Lotte Fredslund & Shutterstock

Rumstøv dannede klumper

Tidligt i universets historie tiltrak skyer af gas, støv og stjerner hinanden og dannede større klumper.

© Lotte Fredslund & Shutterstock

Bevægelse roterede om klump

Skyernes indbyrdes tyngdetiltrækning resulterede i en roterende bevægelse rundt om klumpens centrum.

© Lotte Fredslund & Shutterstock

Klump blev mast sammen

Klumpen roterede hurtigt om sig selv – ca. en omgang pr. milliard år – og blev dermed mast sammen til en flad disk.

© Lotte Fredslund & Shutterstock

Sammenstød skabte spiralformede bånd

Sammenstød med andre galakser hev i diskens stjerner og gasskyer, så de lagde sig i lange, spiralformede bånd.

Messier 81 er den største galakse i den såkaldte M81-galaksegruppe, som i alt indeholder 34 galakser. Den store galakse kan ses tydeligere fra Jorden end nogen an­den galakse uden for vores egen lokale galaksegruppe.

Messier 81 befinder sig 11,6 millioner lysår fra Jorden i stjernebilledet Ursa Major, også kaldet Store Bjørn.

Galaksen fylder næsten lige så meget på nattehimlen som Månen, men på grund af afstanden er lyset så svagt, at du bliver nødt til at bruge en kikkert.

Her vil Messier 81 vise sig som en lyskugle. Ønsker du at se galaksens detaljer, skal du bruge et teleskop, som blandt andet vil afsløre Messier 81’s lysende kerne.

Stjernehimlen i januar - Messier 81

Messier 81 befinder sig 11,6 millioner lysår fra Jorden i stjernebilledet Store Bjørn.

© NASA

Guide til Messier 81

Mælkevejen har en tvilling

© Stellarium

SÅDAN GØR DU

HVOR OG HVORNÅR?

Perioden omkring nymåne den 13. januar er ideel til at observere Messier 81. I den periode vil lyset fra Månen være svagt, og galaksen står samtidig højt på himlen.

Kl. 20 befinder galaksen sig cirka 50 grader over horisonten i nordøstlig retning. Lige under Messier 81 ligger Karlsvognen, der kan
bruges som fingerpeg.

SYNLIGHED

I et teleskop på mindst seks tommer kan du tydeligt se den lysstærke galaksekerne. Med et endnu større teleskop vil galaksens svagere spiralstruktur vise sig for dig.