Om Andromeda
I november er Mælkevejens nærmeste nabo, Andromedagalaksen, fremme hele natten. Galaksen ligger 25,5 trillioner kilometer – eller 2,7 millioner lysår – fra Jorden og er det suverænt fjerneste himmellegeme, du kan observere med det blotte øje.
Med sine en billion stjerner er Andromedagalaksen ikke alene dobbelt så stor som vores galakse, Mælkevejen, men også den største galakse i Den Lokale Gruppe - den galaksehob, Mælkevejen også tilhører.
Mælkevejen og Andromeda kolliderer med hinanden om fire milliarder år. De sorte huller i galaksernes centre vil smelte sammen, og spiralarnene bliver vredet i stykker. Til sidst dannes en ny elliptisk galakse omkring det nye sorte hul.
Hoben består af 30-40 galakser, det vil sige samlinger af stjerner, der er bundet sammen ved deres indbyrdes tyngdekraft – og altså ikke et centralt, sort hul.
Galakserne Mælkevejen og Andromeda ligner hinanden, da de begge er såkaldte spiralgalakser og desuden er omgivet af en lysende ring – en halo – af kugleformede stjernehobe, der både i udseende og struktur minder om hinanden.
Guide til Andromeda
-
HVOR OG HVORNÅR?
Hele november finder du Andromedagalaksen omkring 70 grader over den sydvestlige horisont (i sigtekornet) klokken 22. I løbet af natten bevæger den sig nedad på himlen.
-
SYNLIGHED?
Uden teleskop kan du kun se galaksens centrale kerne, som består af millioner af tæt forbundne stjerner. Dens fulde udstrækning bliver først synlig med et stort teleskop.
Vil du tage billeder af Andromeda, kan du montere et kamera med teleobjektiv på teleskopet. Det skal have kamerabeslag og en motor, der følger himlens bevægelse.
