Om Andromeda
Lige nu har du chancen for at se Mælkevejens nabo, Andromedagalaksen. Den ligger 24 trillioner kilometer – eller 2,54 millioner lysår – fra Jorden og er det fjerneste himmellegeme, du under normale forhold kan observere med det blotte øje.
Med sine en billion stjerner er Andromeda ikke alene dobbelt så stor som vores galakse, Mælkevejen, men også den største galakse i Den Lokale Gruppe – den galaksehob, Mælkevejen også tilhører.
Mælkevejen og Andromeda kolliderer med hinanden om fire milliarder år. De sorte huller i galaksernes centre vil smelte sammen, og spiralarnene bliver vredet i stykker. Til sidst dannes en ny elliptisk galakse omkring det nye sorte hul.
Hoben består af over 50 galakser, som er bundet sammen af deres indbyrdes tyngdekraft – og altså ikke et centralt, sort hul.
Mælkevejen og Andromeda ligner hinanden, da de begge er såkaldte spiralgalakser og desuden er omgivet af en lysende ring – en halo – af kugleformede stjernehobe, der både i udseende og struktur minder om hinanden. Andromeda har længe forundret forskerne, da den ikke opfører sig, som den burde: Galaksen roterer for hurtigt, og inde fra kernen strømmer energi, som kan stamme fra mørkt stof.
Guide til Andromeda
Hvor og hvornår?
Ved nymåne den 2. marts forstyrrer Månens lys ikke, og du har godt mulighed for at se Andromedagalaksen. Klokken 20 ses den ca. 35 grader oppe mod vest-nordvest.
SYNLIGHED?
Uden teleskop kan du kun se galaksens centrale kerne, som består af millioner af tæt forbundne stjerner. Dens fulde udstrækning bliver først synlig med et stort teleskop.
Vil du tage billeder af Andromeda, kan du montere et kamera med teleobjektiv på teleskopet. Det skal have kamerabeslag og en motor, der følger himlens bevægelse.