Holder du dine hænder mod noget varmt, og langsomt fører hænderne væk fra den varme genstand, mærker du, hvordan varmen mod dine hænder mindskes.
Så hvorfor bliver det varmere, jo mere du bevæger dig væk fra Solens overflade og ud i stjernens atmosfære? Det spørgsmål har undret forskere i flere årtier.
Solens overflade – kaldet fotosfæren – er nemlig godt 5500 °C, mens Solens yderste atmosfære, koronaen, er mere end 1 million °C – altså næsten 200 gange varmere.
Nu har et forskerhold fra de to belgiske universiteter Royal Observatory of Belgium og KU Leuven måske fundet svaret.
I en forskningsartikel offentliggjort i Astrophysical Journal Letters beskriver de, hvordan højfrekvente magnetiske bølger spiller en rolle i den markante temperaturstigning i atmosfærerne.
"I løbet af de seneste 80 år har astrofysikere forsøgt at løse dette problem, og nu kommer der flere og flere beviser på, at koronaen kan opvarmes af magnetiske bølger," fortæller en af forskerne, professor Tom Van Doorsselaere fra KU Leuven, i en pressemeddelelse.
Rumteleskop fanger hurtige svingninger
Solens eneste varmekilde er drevet af en kernefusion i dens indre. Derfor har forskere længe tænkt, at der må være en mekanisme, der transporterer denne energi fra Solens kerne til koronaen.
De senere år er der kommet flere beviser for, at tværgående svingninger i Solen kan være en nøgle, men de har ikke kunnet forklare hvordan. Det er det, de belgiske forskere har fundet svaret på.
Forskerne undersøgte data fra EUI-rumteleskopet (Extreme Ultraviolet Imager) ombord på Den Europæiske Rumorganisations rumfartøj Solar Orbiter.
Det er disse observationer fra 12. oktober 2022, forskerne blandt andet har undersøgt. Hver af de magnetiske svingninger (de blå, grønne og røde felter) er mindre end 10.000 kilometer brede. Til sammenligning måler solskiven 1.392.000 km i diameter.
Det særlige rumteleskop generer billeder af solkoronaen med en hidtil uset opløsning, der har afsløret hurtige svingninger i de mindste magnetiske strukturer i koronaen.
Forskerne undersøgte, om energien fra disse nye, hurtige svingninger opvejede energien fra lignende, men langsommere, svingninger, som allerede er kendte.
Herfra foretog forskerne en metaanalyse, hvor flere lignende videnskabelige undersøgelser analyseres for at foretage en overordnet statistisk analyse.
Resultaterne herfra danner grundlaget for den nye teori om, at højfrekvente bølger giver et mere signifikant bidrag til den samlede opvarmning, der genereres af bølger, end lavfrekvente bølger.
Med andre ord: Det er disse højfrekvente bølger, der transporterer koncentreret energi ud og varmer koronaen op, mener forskerne.