Der findes ikke mange objekter i vores eget lille solsystem, som kan klare en tur tæt på Solen. Allerede fra godt 8 millioner kilometers afstand fra stjernens overflade kan det blive op til flere millioner grader varmt.
En kæmpestor komet har dog for nyligt klaret turen forbi Solen. Og denne komet kan tilmed være en gæst fra et andet solsystem.
Foruden den imponerende bedrift at flyve så tæt på Solen helskindet, håber astronomer, at kometen kan give ny viden om, hvordan solsystemer er opstået.
Størrelse sikrer overlevelse
Kometen kaldes 96P/Machholz 1, og den er med sin imponerende længde på 6 kilometer næsten lige så stor som Afrikas største bjerg Kilimanjaro.
96P/Machholz 1 kom den 31. januar 2023 inden for en afstand af 19 millioner kilometer fra Solen. Det er tre gange tættere på end vores solsystems inderste planet Merkur.
Det viser data og billeder fra NASA’s og ESA’s SOHO-rumteleskop (forkortelse for Solar and Heliospheric Observatory), som er offentliggjort på spaceweather.com.
Kometer er dannet af sten og is, og de fleste, der nærmer sig solen, har en bredde på op til ti meter og brændes op, inden de når samme afstand, som 96P/Machholz 1 har nået.
Netop 96P/Machholz 1’s størrelse og kølighed kan have sikret dens overlevelse. Og det er ikke første gang, den har overlevet turen.
Kometen blev første gang observeret i 1986 af amatørastronomen Donald Machholz med et hjemmelavet papteleskop.
Her er 96P/Machholz 1’s (den lysende prik ude til venstre) rejse forbi Solen (skiven i midten) observeret hen over tre dage med SOHO-rumteleskopet. Kometen bevæger sig med en hastighed på 118 km/s.
Siden dengang har mere avancerede teleskoper observeret, at 96P/Machholz 1 passerer Solen hvert femte år siden 1996. 2023 har dog været den tætteste forbiflyvning til dato. Næste forbifart bliver i 2028.
Fra et andet solsystem
Kometer har, ligesom asteroider, stor interesse for astronomer, da de består af rester fra vores solsystems skabelse for 4,6 milliarder år siden.
Ved at undersøge materialesammensætningen i kometerne kan forskere lære mere om det tidlige solsystem.
Det er allerede lykkedes astronomer i 2008 at analysere materialer fra 96P/Machholz 1’s komethale, der primært består af is og gas. Halen opstår, når kometen opvarmes af stråling fra Solen.
Resultaterne viste, at 96P/Machholz 1 havde et lavt kulstofindhold og langt færre mængder af en gasart kaldet dicyan end forventet.
Det har fået flere astronomer til at foreslå, at kometen kommer fra et andet solsystem.
Den almene teori er, at kometen er blevet slynget ud af sit oprindelige solsystem efter at være blevet påvirket af tyngdekraften fra en exoplanet.
Efter en lang rumrejse er den røget ind i vores solsystem, hvor Jupiter har ændret dens kurs.
Der er dog også astronomer, der mener, at kometen kan være opstået i endnu ukendte egne af vores eget solsystem. Det lave indhold af decyan kan så skyldes de mange rejser forbi Solen.
Den nuværende data undersøges stadigvæk, og astronomerne håber, at nye resultater kan fortælle os mere om 96P/Machholz 1’s oprindelse.
96P/Machholz 1’s rejse kan følges live på theskylive.com.