Ørnetågen

Ørnetågens søjler – her fotograferet af Hubbleteleskopet – er kun en lille del af den enorme tåge. 

© NASA, JEFF HESTER, AND PAUL SCOWEN (ARIZONA STATE UNIVERSIT

Gigantisk tåge skaber nye stjerner

Utallige kosmiske kæmper begyndte deres liv som små klumper af støv og gas i Ørnetågens enorme søjler. Men den farverige tåge eksisterer muligvis ikke længere. Nogle forskere mener, at den gik under for 6000 år siden – men lyset fra katastrofen er ikke nået frem til os endnu.

6. september 2018 af Jesper Grønne

Enorme søjler af gas og støv – næsten 50 billioner kilometer høje. 

Ørnetågen i stjernebilledet Slangen er fødested for stjerner i hobetal – og ligner formentlig det sted, hvor vores eget solsystem blev dannet for 4,567 milliarder år siden.

Ørnetågens tætte søjler består især af brint og kvælstof – på Hubble­teleskopets enestående billede af tågen træder disse grundstoffer frem i grønne farver. 

Billedets blå farver  repræsenterer ilt, mens røde farver repræsenterer svovl.

Ørnetågen er måske forsvundet 

Søjlerne er badet i skarpt ultraviolet lys fra klynger af unge stjerner, der befinder sig et  stykke væk. 

Den ultraviolette stråling og stjernevinde fra de unge stjerner eroderer langsomt de store søjler. Forskerne diskuterer nu, om Ørnetågens søjler stadig eksisterer.

Vi ved det først om tusind år 

Tågen er 7000 lysår væk, så vi kan kun se, hvordan den så ud for 7000 år siden. 

En enorm sky af støv tæt ved tågen er muligvis en chokbølge fra en supernova, som kan have ramt søjlerne for 6000 år siden. 

Chokbølgen destruerede muligvis søjlerne, men ikke nødvendigvis. Uanset hvad, kan kollisionen først ses fra Jorden om 1000 år, når lyset fra den når frem til os.

Stjernetåge
Stjernetåge

Ørnetågens søjler befinder sig midt i tågen.

© Thomas Jäger

Sådan gør du

  • Den 9. september er der nymåne, så Månens lys forstyrrer ikke. Ørnetågen ligger omkring 15 grader over horisonten i sydvestlig retning i timerne efter solnedgang. 
  • Ørnetågen lyser relativt stærkt og kan derfor ses med en almindelig håndkikkert. Hvis du vil se tågens søjler tydeligt, skal du bruge et teleskop på mellem 12 og 16 tommer.
  • Hvis du vil tage billeder af tågen, skal du bruge et teleskop. Ret teleskopet mod tågen, og skift okularet ud med en kamera-adapter og et spejlreflekskamera. 

Se ud i Universet

Den farvestrålende Ørnetåge er kun et af de fænomener, der dukker op på nattehimlen i år.

Hvis du har fået blod på tanden og gerne vil fortsætte stjernekiggeriet, kan du nu erhverve dig den ultimative startpakke:

  • En kraftig håndkikkert til at gå på opdagelse i Solsystemet.
  • En guide til stjernehimlen i 2018, så du ved, hvor du skal kigge hvornår.
  • To numre af Illustreret Videnskab som ruster dig til, hvad du skal holde øje med.

Du kan blandt andet pege kikkerten mod stjernebilledet Orion og se den røde supergigant Betelgeuse senere i år – det kan være sidste chance for at se den enorme stjerne, for den vil snart eksplodere i en supernova.

Klumper i gassky bliver til stjerner

Små forstyrrelser i en sky af gas og støv udvikler sig til gigantiske stjerner i løbet af få millioner år. 

Nye raketter gør rumrejser til hverdag

Ørnetågen er 7000 lysår væk. Det hurtigste menneskeskabte fartøj i rummet, Voyager 1, bevæger sig med 17 kilometer i sekundet. Med den hastighed ville det tage 123 millioner år at nå frem til Ørnetågen.

Men mens den fjerne tåge er uden for rækkevidde, er forskerne klar til at indtage vores eget Solsystem som aldrig før.

En revolution inden for raketvidenskaben er på vej til at gøre rumrejser så nemme og billige, at turisme og minedrift i Solsystemet snart bliver hverdag.

Du kan komme helt tæt på de nye fremskridt i næste nummer af Illustreret Videnskab. Lige nu får du to numre af bladet, en håndkikkert og en guide til årets stjernehimmel for kun 99 kroner inkl. porto.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.