Hvad er en komet?
Kometer har i modsætning til asteroiden aflange baner. Kometerne er dannet længere borte fra Solen, især i det såkaldte Kuiperbælte uden for Neptuns bane. Herude er temperaturen så lav, at alle små kloder indeholder masser af is.
Hvis sådan en isklode forvilder sig ind mod det indre Solsystem, vil isen fordampe, når kloden nærmer sig Solen.
Resultatet bliver, at den lille klode omgives af en såkaldt koma af gas og støv og får en lang komethale.
Lighed skaber tvivl
Men det kan være svært at skelne mellem en asteroide og en komet.
Et godt eksempel er objektet P/2007 R5. Det blev først klassificeret som en komet på grund af sin aflange bane.
Astronomerne blev dog i tvivl, fordi P/2007 R5 hverken dannede koma eller komethale. Men pludselig i september 2007 blussede kloden voldsomt op, da den rundede Solen.
Der er ingen tvivl om, at der var tale om et voldsomt gasudbrud fra skjulte lagre af is på denne klode. Og det passer meget bedre på en komet.
Asteroide rammer Jorden
Hvis en asteroide ramte jorden, ville den komme med en hastighed på ca. 30 km/s. Er den rund og 200 m. i diameter, vil den veje mellem 12-30 millioner kg.
I energi vil det svare til en brintbombe på 1-4 megaton. Til sammenligning var den største brintbombe, som sprængte i USSR på ca. 55 megaton.
Uanset om en asteroide vil ramme land eller vand, kan det skabe voldsomme virkninger. Men selvom det vil skabe voldsomme følger, vil det næppe udslette civilisationen.
NASA har opdaget 13.251 jordnære objekter. Af dem er de 877 asteroider med en diameter på over en kilometer, mens 1635 er blevet klassificeret som potentielt farlige asteroider.
Du kan dog godt ånde lettet op.
Risikoen for, at et af objekterne rammer Jorden i løbet af de næste 100 år, er nemlig mindre end 0,01 procent.
Næste gang en asteroide kommer helt tæt på Jorden er i august 2027, hvor 1999 AN10 passerer Jorden i en afstand af 348.000 kilometer.