Hvad nu hvis Jorden lå længere ude i Mælkevejen?
Hvor vigtig er placeringen af Solsystemet i Mælkevejen? Hvad ville det fx betyde for livets opståen, hvis Jorden lå længere ude i galaksen?
Vi bor ca. to tredjedele af vejen fra centrum ud mod kanten af Mælkevejen, og det skal vi være glade for. Solsystemet ville nemlig se helt anderledes ud, hvis det var dannet længere ude i galaksen.
Herude er alle tungere grundstoffer langt sjældnere end i vores nabolag. Og det er problematisk, da det netop er de tunge grundstoffer, som udgør kimen til planeter.
Med færre tunge grundstoffer til rådighed havde det taget længere tid for støvkorn og småsten at samle sig til Jorden – og endnu værre ville det se ud for store gasplaneter som Jupiter.
Gaskæmpe var livets fødselshjælper
Jupiters tykke atmosfære af gas har samlet sig om en fast kerne, som er 10-20 gange større end Jorden. Uden tunge grundstoffer ville så stor en kerne næppe kunne nå at dannes, før Solen med sin tyngdekraft havde suget størsteparten af gasserne i det unge solsystem til sig.
Og uden Jupiter ville livet på Jorden formentlig ikke være opstået. Ifølge en populær teori har gaskæmpen både skaffet vand til vores klode og beskyttet den mod kometer.
God beliggenhed hjalp livet på vej
1. Vigtige byggesten
I vores nabolag findes flere tunge grundstoffer end i udkanten af Mælkevejen. De tunge grundstoffer – fx kulstof og jern – var nødvendige for, at Jorden kunne opstå og livet udvikle sig.
2. God vandforsyning
I vores del af galaksen kan solsystemer fostre gaskæmper som Jupiter. Tidligt i Solsystemets historie sendte Jupiter vandholdige kometer og asteroider mod Jorden og gjorde den våd.
3. Værn mod nedslag
Senere har Jupiter fungeret som et skjold, der har indfanget asteroider og kometer eller sendt dem ud af Solsystemet. Gaskæmpen har dermed beskyttet Jorden mod altudslettende nedslag.
Hvis vi omvendt forestiller os, at Solsystemet lå længere inde mod centrum af Mælkevejen, ville vi møde andre problemer. Her ligger stjernerne tættere, og Jordens liv ville være udsat for dræbende stråling fra bl.a. neutronstjerner og supernovaer.
Vi kan dermed dybest set takke vores placering i Mælkevejen for, at vi er her.
