To sole i Solsystemet
Hvis vores solsystem havde en ekstra stjerne ud over Solen, ville Jorden stort set se ud, som den gør i dag.
Hvis den da overhovedet eksisterede – den kunne nemlig også være gået til grunde.
I nogle af de såkaldte dobbeltstjernesystemer kredser to stjerner tættere om hinanden end afstanden fra Jorden til Solen, som er omkring 150 millioner kilometer.
Sådan et parløb ville give en planet som Jorden mulighed for at kredse om begge stjerner.
Hvis afstanden mellem de to stjerner derimod er stor, vil en planet som Jorden formentlig være i kredsløb alene om den ene stjerne.
I dét tilfælde ville den anden stjerne være en ekstra lyskilde på himlen, der giver store udsving i fordelingen mellem nat og dag.
I begge tilfælde ville livet formentlig have lige så gode betingelser som på Jorden.
Problemerne opstår, hvis planeten bliver født i et kredsløb om den ene stjerne, mens den anden er forholdsvis tæt på, eksempelvis som afstanden mellem Solen og Jupiter.
I sådan et system ville en planet som Jorden have svært ved at finde et kredsløb, hvor temperaturen tillader flydende vand, og derfor kan kaldes beboelig.
Mængden af energi, som planeten modtager, varierer ofte for meget til, at liv kan opretholdes, og i mange simulationer bliver planeten slynget bort af de enorme tidevandskræfter fra den fjerneste stjerne.
Jorden ville sandsynligvis ikke være opstået i sådan et system, fordi stjernerne ville have støvsuget rummet for materialet, som Jorden skulle bestå af.
Astronomerne kender i dag til over 150 dobbeltstjernesystemer, som rummer planeter.
