Hvor ligger Mælkevejen?

For at besvare spørgsmålet om Mælkevejens placering må man se på universets struktur.

De fleste vil umiddelbart mene, at universet må være uendelig stort – ud fra den overvejelse, at der ikke så godt kan være en grænse et sted uden noget på den anden side. Men ifølge de moderne kosmologiske teorier har rummet en indbygget geometrisk krumning, der skyldes tyngdekraften fra bl.a. stjernerne.

Det giver den overraskende mulighed, at universet alligevel kan være lukket uden at have en grænse, præcis på samme måde som overfladen af en kugle. Hvis man tænker på en kugleoverflade som model for universets opbygning, er det tydeligt, at der ingen specielt foretrukne steder er – en kugleoverflade har intet midtpunkt og ingen yderkant. Så hvis vores univers er af denne lukkede type, vil Solen og Mælkevejenintet specielt sted ligge.

I den moderne kosmologi regner man imidlertid med, at universet er uendelig stort, men igen på en sådan måde, at der ikke er nogen forskel på de enkelte punkter. Så heller ikke i denne model vil Jorden, Solen og Mælkevejen ligge et nærmere angivet sted.

Et godt bevis for rummets ensartethed får man fra den såkaldte kosmologiske mikrobølgestråling. Dens intensitet er nemlig den samme i alle retninger inden for en nøjagtighed på 1:100.000. Det ville den kun være, hvis universet var uden et centrum.

Mens det er umuligt at fastslå Mælkevejens adresse i universet som helhed, kan man godt sige noget om den lokale geografi. Vores egen galakse indgår i en løs ansamling af galakser, den såkaldte Lokale Gruppe, med 30-40 medlemmer. Mange steder i universet findes der imidlertid galaksehobe med 1000 eller flere medlemmer. Den Lokale Gruppe indgår i en superhob, der er koncentreret omkring den store galaksehob Virgohoben.