Hvorfor er planeter runde?

Alle himmellegemer er fra naturens hånd runde eller i hvert fald tilnærmelsesvist runde. Det skyldes, at tyngdekraften så at sige former himmellegemernes stof, så det får form som kugler. Tyngdekraften – eller gravitationen – har den egenskab, at den virker som en tiltrækning mellem alt stof – alt stof trækker kort sagt i alt andet. Mærkeligt nok havde allerede oldtidens grækere en ret fornuftig forklaring på Jordens kugleform. Aristoteles (384-322 f.Kr.) mente således, at universets centrum var identisk med Jordens centrum, og at jord og vand havde en naturlig indbygget tendens til konstant at søge ind til dette punkt. Når man ser bort fra få modifikationer, er den beskrivelse faktisk den samme, som moderne forskere bruger. I dag mener vi dog ikke, at Jorden er universets centrum. I stedet ved forskerne, at der opstår et centrum for den lokale tyngdekraft overalt i rummet, hvor der findes en samling af stof. I enhver sådan “stofklump” vil der findes et såkaldt massemidtpunkt, hvorfra tyngdekraften trækker lige meget i alle retninger. Så hvis man forestiller sig en stor sky af fx brint ude i rummet, vil skyen i kraft af sin egen indre gravitation lidt efter lidt trække sig sammen omkring sit massemidtpunkt. Resultatet bliver en kugle omkring dette centrum, måske en stjerne som Solen eller en planet som Jupiter eller Jorden. Der kan godt forekomme små afvigelser fra den perfekte kugleform, men de skyldes enten, at himmellegemet roterer, eller at det bliver påvirket af tyngdekraften fra et nærliggende himmellegeme.