Indisk månelanding onsdag: Nemmere sagt end gjort
Månemissioner ender jævnligt med knuste fartøjer. Men bl.a. vigtige ressourcer lokker lande til at gøre forsøget.
Landingen af det ubemandede indiske rumfartøj Chandrayaan-3 på Månens sydpol skete onsdag eftermiddag.
Til trods for at Neil Armstrong for mere end 50 år siden trådte ud på Månens støvede underlag for første gang, er det ikke en let mission at komme tilbage på Månen.
De seneste år har mange aktører gjort sig forsøget på en blød landing på Månen. Det har dog langtfra været med lige stor succes hver gang.
Der er rigtig mange ting, der kan gå galt, når aktører gør sig forsøget på at lande på Månen. Og hvis blot én ting går galt, fejler det hele. Det siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle.
"Det er et spørgsmål om, at det er raketvidenskab," siger han.
Michael Linden-Vørnle er astrofysiker på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet.
Onsdag følger den indiske befolkning med i den neglebidende mission, hvor landet endnu en gang gør sig forsøget på at lande på Månen.
Det sker mindre end en uge, efter at et russisk landingsfartøj blev knust under forsøget på at lande i samme område. Senest Indien forsøgte sig, var i 2019. Her lykkedes det at få et moderfartøj i kredsløb om Månen, men landingsfartøjet blev knust.
Men selv om vi lykkedes med det i 1969 er det ikke ensbetydende med, at man blot kan gøre helt ligesom dengang og være sikker på, at missionen gennemføres.
"Man skal genopfinde nogle ting baseret på ny teknologi og ikke bare den teknologi, man brugte i 1960'erne," siger astrofysikeren.
"Det kan godt være, man i princippet ved, hvad man skal gøre, men det er ikke det samme som at gøre det i praksis."
Der er langt flere aktører i disse år med i "konkurrencen" om at få sit fartøj på Månen, end der var i det gamle rumkapløb mellem Sovjetunionen og USA.
Kina har allerede rumstationer på "den mørke side" af Månen og buldrer frem i rummet. Tidligere i år forsøgte et japansk privat firma at bevæge sig mod Månen samtidig med, at Rusland og USA's øjne også er rettet den vej.
"Der er et øget fokus på Månen, fordi vi snart vil se mennesker på Månen," siger Michael Linden-Vørnle.
Nasas langvarige Artemis mission har til formål at få mennesket tilbage på Månen.
Ifølge Michael Linden-Vørnle er der tre interessante ting i forhold til at lykkedes med at komme til Månen igen.
Interessante ressourcer
For det første er Månen langtfra udforsket i bund. Det kan give os en større viden om solsystemet og dermed vores egen planets historie og udvikling. Samtidig er der en drøm om at lave en base på Månen, hvorfra man kan udforske resten af rummet.
"Den sidste ting handler om Månens ressourcer. Det kan være rigtig interessant for os her på Jorden," siger astrofysikeren.
Blandt andet den lettere variant af grundstoffet helium, som hedder helium tre, som findes i det fine månestøv på overfladen.
"Når vi et tidspunkt udvikler teknologien til at lave fusionsenergi med helium tre, så vil det være en fantastisk vigtig ressource fra Månen. Så kan vi få fuldstændig ren og sikker energi her på Jorden," siger han.
Landingen af det ubemandede indiske rumfartøj Chandrayaan-3 på Månens sydpol sker onsdag klokken 14.34 dansk tid.