Regnbuefarvet chokbølge formet som lyssværd imponerer på nyt James Webb-billede
Onsdag den 27. september 2023
Herbig-Haro 211 – eller bare HH 211. Det er navnet på den unge stjerne, som er omdrejningspunktet for James Webb-teleskopets nyeste fotografi.
På billedet ses to supersoniske strømme af gas og støv, som den sollignende stjerne skyder ud i hver sin ende. Hver strøm af gas og støv skaber en spektakulær chokbølge i regnbuens farve, som forskerne mener “ligner et lyssværd”.
Selve stjernen HH 211 kan til gengæld ikke ses på billedet. Ifølge forskernes beregninger befinder stjernen sig dog i det mørke område på billedet, mellem de to strømme af gas og støv.
HH 211 befinder sig cirka 1000 lysår væk fra Jorden i stjernebilledet Perseus. Stjernen, der første gang blev opdaget i 1994, er ifølge NASA formentlig kun et par tusinde år gammel.
Lige nu er stjernen omtrent 8 procent af solens størrelse, men i løbet af de næste par millioner år vil stjernen vokse sig lige så stor som Solen.
Det infrarøde billede fra James Webb-telskopet afslørede tre støvbælter omkring stjernen Fomalhaut, hvoraf de to inderste aldrig var set før. De tre bælter strækker sig i alt ud over 23 milliarder kilometer.
James Webb-teleskopet afslører støvskyer omkring en af nattehimlens klareste stjerner
Tirsdag den 9. maj 2023
Højtopløselige billeder fra verdens kraftigste rumteleskop, James Webb, har gjort det muligt at undersøge det varme støv omkring stjernen Fomalhaut, som kun ligger 25 lysår fra Jordens overflade.
Den unge stjerne lyser 15 gange stærkere end Solen og er en af de klareste på nattehimlen. Og nu har teleskopets infrarøde instrumenter afsløret, at stjernen både er opgivet af et asteroidebælte og to enorme ringe af støv.
Tidligere billeder fra Hubble-teleskopet viste, at den 440 millioner år gamle stjerne var omgivet af sten og støv.
Men de nye billeder fra James Webb viser, at støv-strukturerne, til astronomernes overraskelse, er langt mere komplicerede end fx asteroide- og Kuiperbæltet i vores eget solsystem.
Samlet set er der tre bælter omkring Fomalhaut, som strækker sig hele 23 milliarder kilometer ud fra stjernen.
De to inderste støvbælter var tidligere ukendte for astronomerne og mellemrummene mellem dem antyder, at der kan kredse hidtil usete planeter omkring den unge stjerne.
James Webb fanger utroligt billede af Uranus og dens ringe
Torsdag den 11. april 2023
De 13 støvede ringe omkring Solsystemets tredjestørste planet, Uranus, er svære at fange på billeder, da stenene i ringene kun reflekterer en smule af Solens lys.
Kun to gange tidligere er det lykkedes at tage billeder af ringene: Da satelliten Voyager 2 fløj forbi planeten i 1986, og da det kraftige Keck II-teleskop på Hawaii observerede ringene direkte fra siden i 2007.
Men nu er det lykkedes verdens kraftigste øjne i rummet, James Webb-teleskopet at tage et bjergtagende billede af gasplaneten og 11 af ringene, som nu er blevet offentliggjort af NASA.
Det utrolige billede blev til takket være rumteleskopets infrarøde kamerasensorer, som indfanger planeten i to forskellige bølgelængder og dermed er følsomt nok til at afsløre både ringene og atmosfæren i hidtil usete detaljer.
Stjerne fanget i øjeblikket inden den bliver til en supernova
Onsdag den 15. marts 2023
NASA har netop offentliggjort et billede af en stjerne i stjernebilledet Skytten i det korte øjeblik, inden den døde og eksploderede som en supernova.
Stjernen er af typen Wolf-Rayet, og det detaljerige billede viser blandt andet, hvordan der opstår en lilla, glorielignende ring, som glitrer i mørket, mens den udstøder gas og andre fusionerbare grundstoffer.
Når gassen bevæger sig væk fra stjernen, afkøles den, hvorefter der dannes kosmisk støv, som ligger og gløder i et infrarødt lys, som James Webb-teleskopet kan indfange.
Billedet roses blandt andet for at kaste lys over oprindelsen af stjernebilleder, planeter og universet som helhed.
“Et billede som dette viser en stjernes sidste øjeblik, hvilket er vigtigt i forhold til, hvordan de udvikler sig. Men det er også relevant i forhold til, hvordan de elementer der gør livet muligt rent faktisk bliver til,” siger rumanalytiker Bill Harwood fra CBS News.
Med billeder som dette håber NASA blandt andet på at lære mere om, hvordan kosmisk støv, der kan overleve en supernovaeksplosion, opstår.
“På trods af de mange vigtige roller som støv spiller, er der stadig så meget støv i universet, at astronomernes teorier kun kan forklare en brøkdel," skriver rumagenturet på sin hjemmeside.
Ifølge NASA var den døende stjerne en af Webb-teleskopets første observationer i juni 2022.
Stjernen befinder sig 15.000 lysår væk og er 30 gange større end Solen.
De nye observationer er resultatet af data fra to af instrumenterne om bord på Webb, nemlig det nærinfrarøde kamera (NIRCam) og den nærinfrarøde spektrograf (NIRSpec).
Astronomer bekræfter fund af de tidligste galakser, der er opdaget til dato
Mandag den 12. december 2022
En gruppe internationale astronomer føler sig nu sikre i deres sag.
Ved brug af James Webb-rumteleskopet har de fundet de tidligste galakser, som nogensinde er blevet fundet i universet.
Det sker, mindre end et år efter lanceringen af teleskopet og bare fem måneder efter at det blev helt klar til videnskabelig brug.
I alt har astronomerne fundet frem til fire galakser, der befinder sig i en hidtil uset tidlig epoke i universet. Lyset fra de fjerne galakser har således været mere end 13,4 milliarder år om at nå frem til os.
Galakserne opstod mindre end 400 millioner år efter Big Bang, lyder det fra astronomerne, hvis fund er så nye, at de endnu ikke har været igennem en peer review-proces - med andre ord er data endnu ikke blevet godkendt af andre, uvildige eksperter.
Tidligere har data fra rumteleskopet været brugt til at pege på potentielle kandidater til titlen som den tidligste galakse, der hidtil er opdaget.
Men først nu har astronomerne med egne ord været i stand til at slå fast, at man virkelig har observeret de tidligste galakser, som mennesket hidtil har kunnet observere i universet.
"Det er en enormt spændende præstation for missionen," lyder det begejstret fra astronom Emma Curtis-Lake fra University of Hertfordshire i Storbritannien, som er en af forfatterne bag udgivelsen af de nye data.
Nye galaksefund kan være de tidligste nogensinde
Torsdag den 17. november 2022.
Astronomer har opdaget to meget lysende galakser, der formentligt har eksisteret mellem 450 og 350 millioner år efter Big Bang.
Galaksen GLASS-z12 kan være den fjerneste galakse nogensinde observeret, og dermed slå den tidligere rekordholder; galaksen GN-z11. Den blev opdaget i 2016 af Hubble-teleskopet og Keck Observatoriet.
Billederne blev taget i juli 2022 og astronomerne begyndte straks at analysere dem grundigt. Nu har de offentliggjort resultaterne i en videnskabelig artikel i The Astrophysical Journal Letters.
Billederne afslører, at galakserne er meget lysere, end astronomer hidtil har troet. Det ændrer forestillingen om, hvordan galakser blev dannet i det tidlige univers, og kan gøre det nemmere at finde endnu flere uopdagede galakser.
“Disse observationer får bare dit hoved til at eksplodere. Dette er et helt nyt kapitel indenfor astronomi. Det er som en arkæologisk udgravning, og pludselig finder man en forsvunden by”, siger Paola Santini, medforfatter til undersøgelsen.
Farverigt timeglas giver ny viden om solsystemets dannelse
Onsdag den 16. november 2022.
Kaskader af orange og blåligt lys ser ud til at strømme ud fra en protostjerne, der gemmer sig i den mørke sky L1527.
Protostjernen er ved at samle masse, så dens kerne gradvist bliver mere stabil. Den proces giver det nyeste billede fra James Webb teleskopet et indblik i. Og det kan give astronomerne ny viden om dannelsen af vores eget solsystem.
Timeglas-formationen på billedet opstår, når protostjernen afgiver materiale, der kolliderer med omkringliggende stof. Selve farverne opstår på grund af støvlag mellem skyen og Webb-teleskopet.
I de blå områder er støvlaget tyndest og jo tykkere laget er, jo mere orange bliver farven. Det skriver NASA.
Verdens største rumteleskop indfanger Skabelsens søjler
Et af de mest ikoniske rumbilleder, vi har, stammer fra teleskopet Hubble, som i 1995 indfangede det, der senere blev døbt Skabelsens søjler:
Fænomenale stammer af interstellar gas og støv, der befinder omkring 6.500 lysår fra Jorden i en del af det stjernefødende område Ørnetågen eller Messier 16.
Og nu har vores kraftigste øjne i rummet, James Webb Teleskopet, indfanget en ny, bjergtagende version af det ikoniske område, som NASA netop har offentliggjort..
- Hovedspejlet på James Webb-teleskopet opfanger infrarødt lys, som lettere trænger igennem de tætte søjler af brint, støv og kvælstof og dermed også afslører de unge stjerner bag støvet.
- Til sammenligning bruger Hubble-teleskopet ultraviolet og synligt lys, som giver et mere uigennemsigtigt billede af søjlerne. Se en sammenligning med billedet fra Hubble-teleskopet her.
Se det nye billede i fuld størrelse ved at klikke på linket her.
Webb viser os Neptuns lysende ringe
Onsdag den 21. september 2022
For første gang i flere årtier er det lykkedes at få så tydeligt et billede af isgiganten Neptun.
James Webb-teleskopet har formået at fange Neptuns ringe, så de står helt skarpe og samtidig afslører billederne nye detaljer om planetens mystiske storme.
NASA selv kalder billedet for det "klareste billede af planetens ringe i over 30 år".
Et lille udsnit af Oriontågen fanget af James Webb-teleskopets infrarøde kameraer. Over 700 stjerner befinder sig i tågen og flere kommer til.
Billeder af Oriontågen afslører nyfødte stjerner
Mandag den 12. September 2022
Med det skarpeste billede af Oriontågen nogensinde har James Webb-rumteleskopet gjort det muligt at se ind i det inderste af stjernetågen.
På billedet ses blandt andet en tyk, brun bjælke af gas og støv. I midten af bjælken ses stjernen θ2 Orionis A tydeligt. Billedet giver forskere endnu bedre mulighed for at undersøge helt unge stjerner nærmere.
Taranteltågen kan lære os om stjerners livscyklus
Tirsdag den 6. september 2022
Helt unge stjerner titter frem fra tågen og i baggrunden kan der anes fjerne galakser. Det er disse scener, der udspiller sig på det nyeste billede af Taranteltågen fra James Webb-rumteleskopet.
‘Taranteltågen’ er for astronomer et velkendt område, hvor der findes mange nye og unge stjerner, der stadig er under udvikling.
De nye billeder og informationer fra rumteleskopet begejstrer forskerne, der nu får mulighed for at få en dybere indsigt i stjerners liv, skriver NASA.
Illustrasjon av eksoplaneten WASP-39 b som forskere mener den kan se ut.
Webb finder første bevis for CO2 udenfor vores solsystem
Torsdag den 25. august 2022
Der er kommet et ordentligt skud håb til drømmen om at finde liv i rummet efter James Webb-rumteleskopets nyeste opdagelse.
Det er nemlig lykkedes for teleskopet at finde spor af CO2 i exoplaneten WASP-39 b’s atmosfære.
Det er første gang nogensinde, forskere finder uomtvisteligt nogensinde for, at der eksisterer CO2 i atmosfæren på planeter udenfor vores eget solsystem. Og netop CO2 kan være et tegn på liv på andre planeter.
Jupiter-billeder afslører nye detaljer om planeten
Mandag den 22. August 2022
Nu kan du se vores solsystems største planet, Jupiter, mere detaljeret end nogensinde før. Det begejstrer forskere, der nu har mulighed for at se dybere ind i planeten, takket være James Webb-teleskopet.
Billederne viser blandt andet, at Jupiters polarlys strækker sig højt over både den nordlige og sydlige pol af planeten.
Fotos af ring-galakse giver ny viden om sorte huller
Tirsdag den 2. august 2022
James Webb-teleskopet har peget kameralinsen mod den spiralformede såkaldte Cartwheel (Vognhjul)-galakse, der befinder sig 500 millioner lysår væk fra Jorden.
De nye fotos fra teleskopet viser, hvordan det sorte hul i midten af Cartwheel-galaksen opfører sig. Derudover giver billederne også en dybere forståelse af, hvordan galaksen hele tiden forandrer sig, skriver NASA.
Cartwheel-galaksen var oprindeligt en spiral-galakse, ligesom Mælkevejen. Men en kollision mellem spiral-galaksen og en mindre galakse skabte Cartwheel-galaksens nye form, som astronomer kalder for en 'ringgalakse'.
Første foto fra Webb-teleskopet: Universet er aldrig set så detaljerigt før
Mandag den 11. juli 2022
Det allerførste foto taget af James Webb-rumteleskopet er en realitet, et halvt år efter rumteleskopet blev sendt afsted.
Den amerikanske præsident Joe Biden præsenterede det historiske, første billede, der er den mest detaljerede, infrarøde gengivelse af universet hidtil.
Billedet forestiller galaksehoben SMACS 0723, som den så ud for 4,6 år mia. år siden. Lyset derfra kan først ses nu.
Det tog teleskopet 12,5 timer at samle billedet ud fra lys i forskellige infrarøde bølgelængder.
Den 12. juni blev yderligere fire fascinerende billeder fra rumteleskopet offentliggjort.