James Webb teleskop mælkevejen

James Webb-rumteleskopet: Se de nyeste billeder fra universet her

NASA & Shutterstock
© NASA, ESA, CSA, STScI

Nye galaksefund kan være de tidligste nogensinde

Torsdag den 17. november 2022.

Astronomer har opdaget to meget lysende galakser, der formentligt har eksisteret mellem 450 og 350 millioner år efter Big Bang.

Galaksen GLASS-z12 kan være den fjerneste galakse nogensinde observeret, og dermed slå den tidligere rekordholder; galaksen GN-z11. Den blev opdaget i 2016 af Hubble-teleskopet og Keck Observatoriet.

Billederne blev taget i juli 2022 og astronomerne begyndte straks at analysere dem grundigt. Nu har de offentliggjort resultaterne i en videnskabelig artikel i The Astrophysical Journal Letters.

Billederne afslører, at galakserne er meget lysere, end astronomer hidtil har troet. Det ændrer forestillingen om, hvordan galakser blev dannet i det tidlige univers, og kan gøre det nemmere at finde endnu flere uopdagede galakser.

“Disse observationer får bare dit hoved til at eksplodere. Dette er et helt nyt kapitel indenfor astronomi. Det er som en arkæologisk udgravning, og pludselig finder man en forsvunden by”, siger Paola Santini, medforfatter til undersøgelsen.

Se billedet i sin helhed her.

© NASA, ESA, CSA, and STScI. Image processing: J. DePasquale, A. Pagan, and A. Koekemoer (STScI)

Farverigt timeglas giver ny viden om solsystemets dannelse

Onsdag den 16. november 2022.

Kaskader af orange og blåligt lys ser ud til at strømme ud fra en protostjerne, der gemmer sig i den mørke sky L1527.

Protostjernen er ved at samle masse, så dens kerne gradvist bliver mere stabil. Den proces giver det nyeste billede fra James Webb teleskopet et indblik i. Og det kan give astronomerne ny viden om dannelsen af vores eget solsystem.

Timeglas-formationen på billedet opstår, når protostjernen afgiver materiale, der kolliderer med omkringliggende stof. Selve farverne opstår på grund af støvlag mellem skyen og Webb-teleskopet.

I de blå områder er støvlaget tyndest og jo tykkere laget er, jo mere orange bliver farven. Det skriver NASA.

Skabelsens søjler
© NASA, ESA, CSA, STScI; Joseph DePasquale (STScI), Anton M. Koekemoer (STScI), Alyssa Pagan (STScI).

Verdens største rumteleskop indfanger Skabelsens søjler

Et af de mest ikoniske rumbilleder, vi har, stammer fra teleskopet Hubble, som i 1995 indfangede det, der senere blev døbt Skabelsens søjler:

Fænomenale stammer af interstellar gas og støv, der befinder omkring 6.500 lysår fra Jorden i en del af det stjernefødende område Ørnetågen eller Messier 16.

Og nu har vores kraftigste øjne i rummet, James Webb Teleskopet, indfanget en ny, bjergtagende version af det ikoniske område, som NASA netop har offentliggjort..

  • Hovedspejlet på James Webb-teleskopet opfanger infrarødt lys, som lettere trænger igennem de tætte søjler af brint, støv og kvælstof og dermed også afslører de unge stjerner bag støvet.
  • Til sammenligning bruger Hubble-teleskopet ultraviolet og synligt lys, som giver et mere uigennemsigtigt billede af søjlerne. Se en sammenligning med billedet fra Hubble-teleskopet her.

Se det nye billede i fuld størrelse ved at klikke på linket her.

© NASA, ESA, CSA, STScI / Image processing: Joseph DePasquale (STScI)

Webb viser os Neptuns lysende ringe

Onsdag den 21. september 2022

For første gang i flere årtier er det lykkedes at få så tydeligt et billede af isgiganten Neptun.

James Webb-teleskopet har formået at fange Neptuns ringe, så de står helt skarpe og samtidig afslører billederne nye detaljer om planetens mystiske storme.

NASA selv kalder billedet for det "klareste billede af planetens ringe i over 30 år".

Nyt billede af Oriontågen

Et lille udsnit af Oriontågen fanget af James Webb-teleskopets infrarøde kameraer. Over 700 stjerner befinder sig i tågen og flere kommer til.

© NASA, ESA, CSA, Data reduction and analysis : PDRs4All ERS Team; graphical processing S. Fuenmayor

Billeder af Oriontågen afslører nyfødte stjerner

Mandag den 12. September 2022

Med det skarpeste billede af Oriontågen nogensinde har James Webb-rumteleskopet gjort det muligt at se ind i det inderste af stjernetågen.

billedet ses blandt andet en tyk, brun bjælke af gas og støv. I midten af bjælken ses stjernen θ2 Orionis A tydeligt. Billedet giver forskere endnu bedre mulighed for at undersøge helt unge stjerner nærmere.

© NASA, ESA, CSA, STScI, Webb ERO Production Team

Taranteltågen kan lære os om stjerners livscyklus

Tirsdag den 6. september 2022

Helt unge stjerner titter frem fra tågen og i baggrunden kan der anes fjerne galakser. Det er disse scener, der udspiller sig på det nyeste billede af Taranteltågen fra James Webb-rumteleskopet.

‘Taranteltågen’ er for astronomer et velkendt område, hvor der findes mange nye og unge stjerner, der stadig er under udvikling.

De nye billeder og informationer fra rumteleskopet begejstrer forskerne, der nu får mulighed for at få en dybere indsigt i stjerners liv, skriver NASA.

Illustration af exoplanet WASP-39 b

Illustrasjon av eksoplaneten WASP-39 b som forskere mener den kan se ut.

© ARTWORK: NASA, ESA, CSA, Joseph Olmsted (STScI)

Webb finder første bevis for CO2 udenfor vores solsystem

Torsdag den 25. august 2022

Der er kommet et ordentligt skud håb til drømmen om at finde liv i rummet efter James Webb-rumteleskopets nyeste opdagelse.

Det er nemlig lykkedes for teleskopet at finde spor af CO2 i exoplaneten WASP-39 b’s atmosfære.

Det er første gang nogensinde, forskere finder uomtvisteligt nogensinde for, at der eksisterer CO2 i atmosfæren på planeter udenfor vores eget solsystem. Og netop CO2 kan være et tegn på liv på andre planeter.

© NASA, ESA, CSA, STScI

Jupiter-billeder afslører nye detaljer om planeten

Mandag den 22. August 2022

Nu kan du se vores solsystems største planet, Jupiter, mere detaljeret end nogensinde før. Det begejstrer forskere, der nu har mulighed for at se dybere ind i planeten, takket være James Webb-teleskopet.

Billederne viser blandt andet, at Jupiters polarlys strækker sig højt over både den nordlige og sydlige pol af planeten.

© NASA, ESA, CSA, STScI, Webb ERO Production Team

Fotos af ring-galakse giver ny viden om sorte huller

Tirsdag den 2. august 2022

James Webb-teleskopet har peget kameralinsen mod den spiralformede såkaldte Cartwheel (Vognhjul)-galakse, der befinder sig 500 millioner lysår væk fra Jorden.

De nye fotos fra teleskopet viser, hvordan det sorte hul i midten af Cartwheel-galaksen opfører sig. Derudover giver billederne også en dybere forståelse af, hvordan galaksen hele tiden forandrer sig, skriver NASA.

Cartwheel-galaksen var oprindeligt en spiral-galakse, ligesom Mælkevejen. Men en kollision mellem spiral-galaksen og en mindre galakse skabte Cartwheel-galaksens nye form, som astronomer kalder for en 'ringgalakse'.

© NASA, ESA, CSA, STScI

Første foto fra Webb-teleskopet: Universet er aldrig set så detaljerigt før

Mandag den 11. juli 2022

Det allerførste foto taget af James Webb-rumteleskopet er en realitet, et halvt år efter rumteleskopet blev sendt afsted.

Den amerikanske præsident Joe Biden præsenterede det historiske, første billede, der er den mest detaljerede, infrarøde gengivelse af universet hidtil.

  • Billedet forestiller galaksehoben SMACS 0723, som den så ud for 4,6 år mia. år siden. Lyset derfra kan først ses nu.

  • Det tog teleskopet 12,5 timer at samle billedet ud fra lys i forskellige infrarøde bølgelængder.

Den 12. juni blev yderligere fire fascinerende billeder fra rumteleskopet offentliggjort.

Succes: James Webb-rumteleskopet sendt afsted

Lørdag den 25. december 2021

Næsten 30 års forberedelser kulminerede den 25. december 2021, da NASA sendte James Webb-rumteleskopet af sted.

Forventningen er, at teleskopet vil revolutionere astronomien, når forskerne får mulighed for at se længere ud i universet end nogensinde før.

  • James Webb-teleskopet er det suverænt største, kraftigste og mest komplicerede rumteleskop nogensinde.

  • Teleskopet skal kredse 1,5 millioner kilometer væk fra Jorden.

  • Det tager en måned fra teleskopet er sendt afsted, til det når sit kredsløb.

  • Webb-teleskopet kan fotografere og analysere hidtil usete exoplaneter, stjerner og galakser.

  • Prisen for hele projektet anslås til 9,7 milliarder dollars. Det svarer til ca. 72 milliarder danske kroner.

  • Rumteleskopet er opkaldt efter James E. Webb, der stod i spidsen for NASA fra 1961-1968.