Kort tid efter vores solsystem blev dannet for 4,6 milliarder år siden, begyndte proto-Jorden, forløberen til vores planet, at samle sig.
De fleste forskere har hidtil været enige om, at Jorden blev formet gennem tilfældige sammenstød af store himmellegemer hen over mere end 100 millioner år, og at vand kom til planeten med vandholdige asteroider.
Men denne teori udfordres nu kraftigt af forskere fra Københavns Universitet, som reducerer tiden for Jordens dannelse betydeligt. Det kan samtidig være godt nyt i jagten på liv andre steder i universet.
Ved at undersøge isotopsammensætningen i forskellige rumsten, mener forskere nu, at Jorden opstod hen over et par millioner af år, og at livgivende ingredienser opstod tidligt i denne proces.
Det skriver de i en artikel i tidsskriftet Nature.
Jorden får ny skabelsesberetning
Hen over de få millioner år er Jordens oprindelse et resultat af en sammenhobning af bittesmå sten, hvor det vand, vi har på planeten, opstod samtidig med dannelsesprocessen.
Forskerne mener, at der efter Solens dannelse opstod en skive rundt om stjernen, som er grundlaget for planeterne i solsystemet. Denne skive bestod af små støvpartikler.
”Når en planet når en vis størrelse, fungerer den lidt ligesom en støvsuger, som suger alle støvpartikler til sig,” fortæller en af forskerne, Isaac Onyett, der er ph.d.-studerende ved Center for Star and Planet Formation (StarPlan) - Globe Institute på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
”Det betyder, at den kan vokse til en planet på størrelse med Jorden på bare et par millioner år.”
Det er også i denne støvsugningsproces, at vand fandt vej til vores planet, fortsætter Onyett.
Forskerne undersøgte det metalliske grundstofs isotopiske blandingsforhold i forskellige meteoritter, hvor de fandt frem til, at kun ét meteorisk materiale havde en sammensætning som Jordens - såkaldte CI-chondritter, som ses på billedet her.
”Skiven indeholdt ligeledes en stor mængde ispartikler. Og støvsugereffekten virkede på støv såvel som på is. Det har været med til at sikre tilstedeværelsen af vand i løbet af Jordens skabelsesproces.”
For at finde frem til resultatet brugte forskerne silikone-isotoper til at forstå mekanismerne og tidsrammen for Jordens udvikling.
Her analyserede de isotopsammensætningen i mere end 60 forskellige meteoritter og himmellegemer – også kaldet CI-chondritter, der af forskerne kaldes det tætteste, vi kommer på solsystemets grundmateriale.
Dette gjorde dem i stand til at kortlægge de oprindelsesmæssige forhold mellem stenede planeter som Jorden og Mars samt andre himmellegemer.
Herfra kunne de identificerede de byggesten, der dannede vores planet, og hvordan denne proces fandt sted.
Øger chancen for liv på andre planeter
Med denne viden mener forskerne, at sandsynligheden for at finde beboelige planeter andre steder i universet er steget kraftigt. Særligt hvis vand kan dannes tidligt i planeters sammensætning.
”Ifølge vores teori vil der altid være vand til stede, når planeter ligesom Jorden bliver til,” fortæller en anden forsker bag undersøgelsen, professor Martin Bizzarro fra Globe Institute ved Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.
”Hvis der er en planet i et andet solsystem, der ligesom Jorden kredser i rette afstand om en stjerne på størrelse med Solen, burde der altså være vand på den.”