Kan man rejse til andre stjernesystemer?

I teorien er stjerneflyvninger mulige, men i praksis er det næsten umuligt for et bemandet rumskib. De nærmeste stjerner er millioner gange længere væk end Mars, og selv med vores mest moderne teknik vil en Mars-rejse tage et par måneder. Hvis man ganger det tal med en million, kommer vi op på rejsetider, som skal måles i årtusinder. Hvis vi forestiller os et 2000 ton tungt rumskib, der kan flyve med 10 procent af lysets hastighed, altså omkring 30.000 km i sekundet, vil en tur til Månen vare 12 sekunder, mens vores nærmeste nabostjerne, Alfa Centauri, kan nås på under 50 år. Da hjemrejsen også tager 50 år, vil hjemkomsten tidligst finde sted efter 100 år – tre generationer efter udrejsen. Samtidigt skal der store mængder energi til. For at bringe rumskibet op på de 30.000 km i sekundet, kræves der omkring 1021 Joule, eller mere end 1000 gange Danmarks årlige energiforbrug – leveret af et enkelt lille kraftværk. Højere hastigheder end 10 procent af lysets hastighed er nok urealistiske. Energiforbruget bliver meget stort ved større hastigheder, og rammer skibet nogle af de få brintatomer og støvpartikler, der findes mellem stjernerne, vil de hurtigt ødelægge hele rumskibet. Hastigheder større end lysets strider mod fysikkens fundamentale love. Det hjælper handlingen, at et Star Trek-rumskib kan flyve med hastigheder større end lysets, men det strider mod Einsteins relativitetsteori. Ganske vist tillader naturlovene stjernerejser, men med den teknik, vi kan forudse i dag, har vi ingen mulighed for at gennemføre en sådan rejse i løbet af et menneskes levetid.