Hvert eneste sekund suser billioner af såkaldte neutrinoer gennem hver en lille del din krop. Men du mærker dem ikke.
Partiklerne vejer nemlig mindre end en milliontedel af en elektron og har ingen elektrisk ladning, hvilket gør dem umulige at måle direkte og har givet dem et ry som universets bittesmå spøgelser.
Men nu arbejder kinesiske forskere på et projekt, som skal fange sporene fra den gådefulde elementar-partikel og blandt andet gøre os klogere på oprindelsen af kosmisk stråling - alt sammen mere end én kilometer under havets overflade.
Det skriver videnskabsmediet LiveScience.
Forskerne fra Chinese Academy of Sciences vil bygge en såkaldt neutrino-detektor, der skal indeholde 55.000 sensorer og strække sig over hele 30 kubikkilometer, hvilket gør den til en af de største af sin art i verden.
Målet med det store dybhavsteleskop er at finde spor efter de såkaldte højenergi-neutrinoer, som menes at stamme fra eksplosionerne efter døende stjerner, såkaldte supernovaer, og supermassive sorte huller.
For selvom de små spøgelsespartikler ikke kan måles direkte, kan de alligevel afsløre sig selv, når de en sjælden gang brager sammen med kernen i et omstrejfende atom.
Skal finde kilden
Selve sammenstødet kan resultere i sekundære partikler, der udsender et næsten usynligt lysglimt, som kan opfanges af detektorens sensorer og hjælpe forskerne med at opklare, hvor de små partikler kan være opstået.
En populær teori er nemlig, at de højenergiske neutrinoer kommer fra den samme intergalaktiske kilde som de ekstremt højenergiske gammastråler, der konstant bombarderer Jorden. Hvis forskerne kan finde kilden til højenergi-neutrinoerne, kan de derfor måske også finde kilden til kosmiske stråler.
Der findes tre slags neutrinoer, og de opfører sig helt anderledes end de andre 14 elementarpartikler i den såkaldte standardmodel.
Neutrinoer er fysikkens særlinge
Ifølge fysikernes teori findes der 12 forskellige stofpartikler delt op i tre familier. Dertil kommer fire kraftpartikler, der sørger for vekselvirkninger mellem stofpartiklerne, samt higgspartiklen, som giver de forskellige partikler masse. Alle partiklerne i den såkaldte standardmodel har en tilhørende antipartikel.
Men neutrinoerne driller fysikerne, for de passer ikke rigtig ind i standardmodellen. Den siger nemlig, at neutrinoer er masseløse, men det har vist sig at være forkert. Ikke alene har de en masse, som blot er forsvindende lille, de er også i stand til at forvandle sig fra én slags neutrino til en anden. Det trick kan kun neutrinoer udføre.
Årsagen til, at forskerne vil bygge detektoren helt nede på én kilometers dybde, er, at Solens stråler ikke kan trænge igennem mørket, hvilket hjælper sensorerne med at opdage sporene fra højenergi-neutrinoerne og adskille dem fra neutrinoer fra Solen.
Desuden er forskerne også fri for de værste forstyrrelser fra fisk og mikroorganismer.
"Det rene vand øger chancen for at opdage de her neutrino-signaler," lyder det fra projektets forskningleder Chen Mingjun til mediet Xinhua Net.
Det er ikke første gang, forskere har bygget detektorer i et område med en stor mængde gennemsigtigt materiale.
På Antarktis jagter forskere de mystiske partikler i en kæmpestor isterning, der måler en kilometer på hvert led og består af 5.160 kugleformede optiske sensorer, mens der flere hundrede meter nede i den frosne Bajkalsø i Rusland også findes en højenergi-neutrino-detektor.
Den kinesiske detektor bliver dog langt større end dem begge.