Måske kan du huske noget fra fysiktimerne, der hedder dopplereffekten.
Det med, at et bølgefænomen ændrer bølgelængde alt afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i.
Du oplever det blandt andet, når sirenen fra en ambulance synes at strække sig ud, mens udrykningskøretøjet bevæger sig væk fra dig.
Det samme sker med lyset fra fjerne galakser. Ved galaksekilden udsendes lyset normalt, men fra vores perspektiv bliver det hele strakt ud.
Dette fænomen i forhold til Big Bang har fysikere diskuteret og bevist på forskellige måder gennem tiden, men nu har et hold australske astrofysikere fundet det hidtil mest solide bevis.
Målte lys fra ældgamle kvasarer
Forskerne har målt lyset fra en række kvasarer, som nu viser, at tiden kort efter Big Bang (der skete for 13,8 milliarder år siden) gik fem gange langsommere end her på Jorden i dag.
Det skriver de i en artikel i tidsskriftet Nature Astronomy.
Rum og tid i universet hænger uløseligt sammen. Lyset strækkes ud over meget store afstande, når rummet udvider sig, og det skifter til længere bølgelængder, jo større afstanden til kilden er.
Lys kan derfor sige noget om hastighed, afstande og tid, når astrofysikere måler på det.
Ifølge Einsteins generelle relativitetsteori burde vi observere tiden i det fjerne og gamle univers gå langsommere end i vores nuværende univers.
For at bevise denne teori brugte de australske forskere lyset fra såkaldte kvasarer, der er blandt de mest lysstærke objekter, vi kender til.
Rum og tid i universet hænger uløseligt sammen. Lyset strækkes ud over meget store afstande, når rummet udvider sig, og det skifter til længere bølgelængder, jo større afstanden til kilden er. Derfor burde universet blive hurtigere, efterhånden som det ældes.
Disse fænomener opstår, når et enormt sort hul i midten af en galakse sluger stof. På vej ind i det sorte hul bliver stoffet varmet op til flere billioner grader og lyser voldsomt op.
Helt præcist studerede forskerne 190 kvasarer fra mellem 2,45 og 12,17 milliarder år siden. Her trak de data på tværs af en række bølgelængder taget over en periode på to årtier.
De havde derfor omkring 200 observationer for hver kvasar, hvilket gav et detaljeret overblik over de forskellige bølgelængder.
Tidligere har forskere troet, at kvasarers forskellighed ikke kan vise effekten af tidsudvidelser.
Ved disse forsøg har stikprøverne været små og observeret over en kort periode, modsat det datasæt de nuværende forskere arbejdede med.
Flimmer viste tidsudvidelse
I dette nye store overblik over kvasarernes bølgelængder kunne forskerne observere, at de gamle kvasarer flimrede – eller som de kaldte det, ”tikkede” – langsommere end nyere kvasarer.
"Når vi ser tilbage på en tid, hvor universet kun var lidt over en milliard år gammelt, ser vi, at tiden synes at flyde fem gange langsommere," forklarer hovedforfatter professor Geraint Lewis fra University of Sydney i en pressemeddelelse.
"Hvis du var der, i dette spæde univers, ville ét sekund virke som ét sekund - men fra vores position, mere end 12 milliarder år ude i fremtiden, ser den tidlige tid ud til at trække ud."
De nye resultater vækker også opsigt, fordi astrofysikere tidligere har brugt supernovaer til at måle tidsudvidelsen i universet.
Problemet med supernovaerne, som er massive eksploderende stjerner, er, at selvom de lyser kraftigt, så er de svære at opdage i det tidlige univers.
Med de ældgamle kvasarer kan astrofysikere derfor finde nye beviser for, at universet ser ud til at gå hurtigere, efterhånden som det ældes.