For bare 50 år siden anså planetforskerne Mars for at være en død, iskold stenørken uden chance for, at livet nogensinde kan have udviklet sig.
Den opfattelse blev totalt forandret, da de to amerikanske Viking-sonder i 1976 ankom til planeten og begyndte at sende billeder hjem. Fotografierne viste tydelige konturer af fortidige søer, floder og oceaner på overfladen.
Hvor der er flydende vand, kan der også være liv, og Mars er derfor et oplagt mål, når forskerne forsøger at besvare et af videnskabens største spørgsmål: Er livet opstået andre steder end på Jorden, eller er vi alene i universet?
Siden Viking-sonderne har vi sendt en lang række rumsonder, satellitter og rovere afsted for at få svar, og flere og flere fund peger i retning af, at den røde planet virkelig har rummet livsformer – og måske stadig gør det. Her er de fem største milepæle i forskernes jagt på det endelige bevis.
1996: billeder af mikrober
Meteoritten ALH 84001 er fundet på Antarktis. Den rummer former, som ligner forstenede bakterier.
Meteorit rummer mulige fossiler
Hvem gjorde fundet?
Forskere fra NASA skabte sensation, da de i 1996 annoncerede, at en marsmeteorit med navnet ALH 84001 indeholdt sikre beviser for liv på Mars.
Hvad var opdagelsen?
Undersøgelser af stenen viste, at den blev dannet i et vandrigt miljø på Mars for fire milliarder år siden. Inde i stenen fandt forskerne strukturer, som ligner forstenede bakterier. Desuden indeholdt meteroritten særlige kulstofkugler og magnetitkrystaller, som kunne være dannet af bakterier på Mars.
Hvor sikkert er beviset?
I dag mener langt de fleste forskere, at de mulige livstegn i ALH 84001 enten skyldes jordisk forurening eller uorganisk kemi.
2008: fødekilder for bakterier
Den lille gravko Phoenix fandt i 2008 særlige salte, som måske kan udgøre livsgrundlaget for bakterier.
Gravko finder føde for bakterier
Hvem gjorde fundet?
NASA’s Phoenix Mars Lander var en lille gravko, som var i aktion i det nordlige lavland Vastitas Borealis. Målet var at afklare, om Mars gemmer is under overfladen.
Hvad var opdagelsen?
Phoenix fandt ikke bare is, men også perkloratsalte, som kan udgøre føde for bakterier. Saltene har desuden den egenskab, at de kan holde vand flydende ved -72 °C. Med både føde og vand vil bakterier måske kunne trives.
Hvor sikkert er beviset?
Forsøg har vist, at saltene ikke kan understøtte jordiske bakterier under forhold, som svarer til dem på Mars. Det kan dog ikke udelukkes, at marsbakterier er mere hårdføre.
2012: mulige rester af celler
Roveren Curiosity kører stadig rundt i Galekrateret, som for milliarder af år siden rummede en stor sø.
Krater indeholder livets byggesten
Hvem gjorde fundet?
NASA’s rover Curiosity, som landede i Galekrateret i 2012, har fundet flere tegn på fortidigt liv på Mars.
Hvad var opdagelsen?
Krateret har rummet en stor sø, og i boreprøver har roveren detekteret organiske molekyler, der ligner fedtsyrerne i bakteriers cellevægge. Desuden indeholder prøverne stoffer, der minder om byggestenene i olie og naturgas. Her på Jorden er olie og naturgas især dannet af plankton, der er sunket ned på bunden af lavvandede have.
Hvor sikkert er beviset?
Fundene er stærke indicier for, at der i Mars’ våde barndom har været liv, men forskerne er stadig ikke sikre.
2015: mærkelige metanudslip
Satellitten Trace Gas Orbiter er på jagt efter metan i marsatmosfæren. Gassen kan være tegn på nutidigt liv.
Mystisk metan kan komme fra liv
Hvem gjorde fundet?
Roveren Curiosity har fundet lokale spor af metan, som nu efterforskes nærmere af ESA’s satellit Trace Gas Orbiter.
Hvad var opdagelsen?
De gådefulde udslip af metan, roveren målte i Galekrateret, kan være udgasninger fra undergrunden, men de kan også stamme fra levende metanbakterier, som især er aktive om sommeren. Når satellitten endnu ikke har spottet metan over Mars, skyldes det måske, at gassen nedbrydes på vej op gennem atmosfæren.
Hvor sikkert er beviset?
Beviset er usikkert. Koncentrationerne af metan skal være højere for at afgøre, om den har biologisk oprindelse.
2033: løfterige borekerner
Borekernen midt i billedet indeholder måske beviset for liv på Mars. Det vil vise sig, når den hentes hjem i 2033.
Boreprøver kan give endeligt svar
Hvem gør fundet?
NASA’s rover Perseverance arbejder nu i Jezerokrateret, som var dækket af en sø og et floddelta for 3,5 milliarder år siden. Opgaven er at udbore 43 borekerner.
Hvad bliver opdagelsen?
Ved randen af floddeltaet har Perseverance udboret kerner i muddersten med store mængder organiske molekyler af mulig biologisk oprindelse. Nu borer roveren i selve deltaet. Her på Jorden vrimler floddeltaer med liv, så håbet er, at prøverne fra Jezerokrateret rummer forstenede mikrober.
Hvornår får vi beviset?
NASA og ESA planlægger en mission, som i 2033 skal hente 30 af borekernerne hjem til undersøgelse på Jorden.
Mars var en blå planet flere gange
Forskerne har hidtil troet, at Mars har været en iskold ørken i 3,5 milliarder år. Nu må de skrive historien om. Nye satellitmålinger afslører, at vandet på overfladen – og dermed muligheden for liv – er vendt tilbage flere gange. Læs om de overraskende resultater her.