Listen over forhold, som skal til for at skabe den perfekte planet, er lang. Jorden kan sætte flueben ved en del af punkterne, men langtfra dem alle.
Et forskerhold ledet af astronomiprofessor Dirk Schulze-Makuch fra Technische Universität i Berlin mener først og fremmest, at Solen er den forkerte type stjerne. Den lever for kort, og den udsender for meget farlig stråling i sin ungdom.
Jorden er desuden for lille – den optimale planet skal have ca. 1,5 gange så meget masse og dermed en ti procent større diameter. Superplaneten er også fem grader varmere og fugtigere.
Til gengæld har Jorden ramt plet med sin omfangsrige jernkerne, sin store måne og allervigtigst: sin pladetektonik.
1. Små stjerner sikrer langt liv
Den perfekte planet kredser om en orange dværgstjerne, da den lever fire gange så længe som Solen og har ganske lidt farlig udstråling. Den øgede levetid giver planeten længere tid til at udvikle sig.
2. Placering giver flydende vand
Modtager en planet for meget energi fra stjernen, fordamper vand bort, og modtager den for lidt, fryser det til is. Planeten skal derfor ligge midt i den såkaldte beboelige zone, hvor vand er flydende.
3. Kernen sikrer det ydre skjold
En stor, jernholdig kerne sørger for et magnetfelt, som danner en beskyttende skal om planeten og sikrer livet mod hård partikelstråling. Den perfekte planet skal derudover helst have 50 pct. mere masse end Jorden.
4. Dybe bevægelser styrer klimaet
En planet er først levende, når den har pladetektonik, som udspringer af langsomme flydebevægelser i den såkaldte kappe. Pladetektonikken skaber land og hav og stabiliserer klimaet over millioner af år.
5. Kyster puster liv i arterne
Den største artsrigdom i havet findes på lave dybder, så selvom en ren havplanet i teorien kan udvikle liv, bliver det næppe så avanceret som på en planet med landområder. En superbeboelig planet har derfor masser af kystzoner.
6. Varme og ilt øger antallet af dyr
På den perfekte planet er atmosfæren fem grader varmere end Jordens, så regnskov med høj biodiversitet kan dække store dele af planeten. Hvis livet for alvor skal blomstre, skal atmosfæren indeholde 30 pct. ilt mod Jordens 21 pct..
7. Måne stabiliserer kredsløbet
En stor måne stabiliserer superplanetens aksehældning i forhold til stjernen og dermed klimaet. Månen skaber også et tidevand magen til det, der på Jorden hjalp livet i havet med at omstille sig til at leve på land.
