Fem missioner skal afgøre, om der er liv på Venus
Venus har længe stået i skyggen af Mars, når det gælder udforskning, men nu er en stribe nye missioner på vej. I de næste ti år vil NASA, ESA og Roskosmos alle opsende sonder for at afdække årsagerne til Venus’ ekstreme klima og søge efter liv.
Indholdsoversigt
Venus er den planet, der kommer tættest på Jorden i sit kredsløb om Solen, men selvom den er tæt på og endda ligner Jorden meget, rummer den et væld af uløste gåder.
Engang har Venus haft oceaner og måske endda liv, men i dag er den Solsystemets varmeste planet, og forskerne ved ikke, hvorfor dens klima gik amok.
Det er årtier siden, et fartøj sidst er dykket ned i Venus’ tætte atmosfære, men nu skal en ny generation af rumsonder finde svarene på de mange spørgsmål.
Sonderne sendes afsted med et væld af videnskabelige instrumenter, der skal kortlægge Venus og give ny viden om planetens overflade, atmosfære og ikke mindst mulighederne for liv.
MIT/Rocket Lab
Jager liv i skyerne
Den første private mission til Venus planlægges i et samarbejde mellem rumfartsfirmaet Rocket Lab og forskere fra det tekniske universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA. Planen er at sende en sonde ned igennem Venus’ skydække for at finde ud af, om der kan leve mikroorganismer i skyerne.
Sonden vil tilbringe fem minutter i skyerne, mens et laserinstrument måler skydråbernes størrelse, form og indhold. Hvis dråberne viser sig at bestå af andet end koncentreret svovlsyre, kan det være et tegn på liv på Venus.
- Opsendelse: 2023
- Varighed: 6 måneder
- Instrumenter: 1
DAVINCI+
Søger efter et ocean
Målet med NASA-missionen DAVINCI+ (Deep Atmosphere Venus Investigation of Noble gases, Chemistry, and Imaging) er at undersøge Venus’ atmosfære for at finde ud af, om der engang har været et ocean på planeten.
Mens en satellit kredser om planeten og tager billeder i infrarødt og ultraviolet lys – synligt lys kan ikke trænge igennem skyerne – sendes en lille sonde ned igennem atmosfæren for at analysere dens sammensætning.
Sonden vil være en times tid om at nå helt ned til overfladen, hvor varmen gør det af med den på få minutter.
- Opsendelse: 2029
- Varighed: 3 år
- Instrumenter: 5
Venera-D
Tåler varme og tryk
Med missionen Venera-D vil Rusland vende tilbage til Venus efter 40 år.
I 1982 overlevede den sovjetiske Venera 13-sonde i 127 minutter på overfladen af Venus, mens den bl.a. optog de første lyde fra en anden planet. Målet er, at Venera-D skal kunne modstå de barske forhold med højt tryk og temperaturer omkring 460 °C i ca. tre timer.
Landingssonden medbringer bl.a. kameraer og instrumenter, der kan røbe den kemiske sammensætning af klippegrunden. Imens skal en satellit kredse om Venus og måle på dens atmosfære med radar.
- Opsendelse: 2029
- Varighed: 3 år
- Instrumenter: 15
VERITAS
Kortlægger overfladen
NASA’s Venus-satellit VERITAS (Venus Emissivity, Radio Science, InSAR, Topography, and Spectroscopy) skal kortlægge hele overfladen af Venus ved hjælp af radar. Kortet fra rumsonden bliver så detaljeret, at klippeformationer ned til 15 meter i størrelse vil kunne ses.
VERITAS medbringer også et infrarødt kamera, da varmestrålingen fra klipperne kan fortælle forskerne, hvad de består af. Desuden kan instrumentet måle gasser fra eventuelle aktive vulkaner. Forskerne håber, at VERITAS kan rekonstruere Venus’ geologiske historie.
- Opsendelse: 2031
- Varighed: 5 år
- Instrumenter: 2
EnVision
Går i dybden
Den europæiske EnVision-sonde fra ESA skal undersøge, hvorfor Venus har udviklet sig så forskelligt fra Jorden.
Sonden går i kredsløb og tager radarbilleder af overfladen med detaljer på ned til ti meter, mens radiobølger skydes én kilometer ned i undergrunden. Samtidig analyseres planetens indre ud fra målinger af dens tyngdefelt.
Sonden medbringer også tre spektrometre, som skal måle den kemiske sammensætning af atmosfæren og klipperne på overfladen. Målingerne skal bl.a. afdække, hvordan den vulkanske aktivitet har forandret planeten.
- Opsendelse: 2032
- Varighed: 6,5 år
- Instrumenter: 6