Forskere skriver håndbog i kontakt med aliens

Ingen ved, om vi nogensinde hører fra rumvæsener, men hvis det sker, er én ting sikker: Vi aner ikke, hvad vi skal stille op. Nu vil forskere udarbejde en manual, der skridt for skridt fortæller, hvordan vi skal afkode beskeden – og om vi overhovedet bør svare på den.

Håndbog for aliens
© Shutterstock & Lotte Fredslund

Nattens stilhed hviler over Karoo-regionen i Sydafrika, men for MeerKAT-observatoriets 64 radioteleskoper støjer den mørke himmel. Med deres 13,5 m brede paraboler opfanger de et inferno af radiobølger fra Mælkevejens millioner af objekter.

Men pludselig skiller et enkelt radiosignal sig ud fra støjen. Det skifter frekvens i et mønster, astronomerne ikke er stødt på før, og efter at have gransket det nøje er de ikke i tvivl:

Signalet kan ikke være skabt naturligt – det må være udsendt fra en fremmed civilisation.

Den skelsættende begivenhed kan i princippet blive virkelighed i morgen, og forskere og verdensledere vil stå helt uforberedte.

Hvordan skal budskabet afkodes, og skal vi overhovedet svare på det? Sagen er, at ingen ved det. Der findes nemlig ingen håndbog at slå op i, hvis vi pludselig bliver kontaktet af E.T.

Teleskop i MeerKAT-observatoriet

MeerKAT-observatoriet i Sydafrika består af 64 radioteleskoper, der konstant lytter efter signaler fra en million stjerner i vores nærmeste nabolag i Mælkevejen.

© South African Radio Astronomy Observatory (SARAO)

Det vil et forskerhold fra University of St Andrews i Skotland nu råde bod på med projektet SETI Post-Detection Hub. I samarbejde med eksperter fra hele verden vil de skrive en manual, som skal klæde menneskeheden på til den første kontakt med intelligente rumvæsener.

Forskere skal spørge FN til råds

De såkaldte SETI-forskere, der beskæftiger sig med mulige udenjordiske intelligensvæsener, har i dag kun et enkelt dokument at holde sig til, hvis E.T. ringer.

I 1989 vedtog organisationen IAA – International Academy of Astronautics – en protokol med ni punkter, som blev opdateret og skåret ned til otte i 2010.

Protokollen siger ikke meget andet, end at undersøgelsen af mulige intelligente signaler skal følge de almindelige principper for god videnskabelig forskning, og at nyheden skal deles med offentligheden.

Opkaldet fra E.T. er til os alle

Ifølge de internationale retningslinjer, der blev vedtaget i 2010, tilhører et signal fra rumvæsener hele menneskeheden. Derfor skal opdagelsen offentliggøres, så snart den er videnskabeligt bekræftet.

Signal til computer
© Shutterstock & Lotte Fredslund

1. Forskere skal dele opdagelsen

Når et radioteleskop modtager et signal (orange), der skiller sig ud fra den øvrige radiostøj i rummet og har et mønster, der tyder på intelligens, skal forskerne dele dataene, så andre kan gennemgå dem og vurdere opdagelsen.

Signaler på computere
© Shutterstock & Lotte Fredslund

2. Signalet skal gentages

For at sikre, at signalet er ægte, skal det opfanges igen, helst af andre radioteleskoper. Desuden skal forskerne kunne udelukke, at signalet stammer fra menneskeskabte kilder eller naturlige objekter i rummet, fx pulsarer.

Opkald til jorden
© Shutterstock & Lotte Fredslund

3. Afsenderen skal lokaliseres

Hvis signalet også modtages af andre radioteleskoper rundtom på Jorden, kan forskerne lokalisere, præcis hvilket punkt på himlen det kommer fra – og dermed finde ud af, hvilket solsystem vi eventuelt skal sende et svar til.

Hvad der skal ske, når et signal er videnskabeligt bekræftet, siger protokollen ikke noget om. Den understreger blot, at ingen må svare på beskeden uden først at konsultere en bred international institution som fx FN.

Og det er slet ikke godt nok, mener forskerne bag projektet SETI Post-Detection Hub.

“Vi ved ikke, hvornår vi hører fra E.T., eller om vi nogensinde gør det. Men vi har ikke råd til at være dårligt forberedte – hverken videnskabeligt, socialt eller politisk,” siger John Elliott, der er koordinator af projektet.

SETI Post-Detection Hub vil være centrum i et netværk, der udvikler strategien for, hvordan vi skal reagere på et intelligent signal fra rummet.

John Elliott
© John Elliott/University of St Andrews

“Vi ved ikke, hvornår vi hører fra E.T., eller om vi nogensinde gør det. Men vi har ikke råd til at være dårligt forberedte.”

John Elliott, koordinator af SETI Post-Detection Hub

Hvor mange udenjordiske civilisationer der teoretisk set kunne finde på at kontakte os, er naturligvis uvist, og astronomernes gæt spænder fra nul til flere hundrede tusind.

Nogle forskere finder det sandsynligst, at vi aldrig vil høre fra rumvæsener, simpelthen fordi de ikke eksisterer.

Andre mener, at chancen for kontakt er væsentlig større. De argumenterer oftest ud fra den såkaldte Drakeligning, der blev opstillet af den amerikanske astrofysiker og SETI-forsker Frank Drake i 1961.

Drakes ligning indeholder syv faktorer, som ganget med hinanden angiver antallet af civilisationer i Mælkevejen, vi i teorien ville kunne komme i kontakt med.

Frank Drakes

Astrofysikeren Frank Drakes ligning gør det muligt at beregne, hvor mange rumcivilisationer vi kan komme i kontakt med. I ligningen indgår bl.a., hvor mange stjerner der dannes.

© Seth Shostak/SETI Institute

De syv faktorer i Drakeligningen

Problemet med ligningen er, at den indeholder faktorer, vi ikke kan sætte præcise værdier på, bl.a. antallet af stjerner med beboelige planeter. Men faktisk er astronomerne de seneste årtier blevet en hel del klogere på det spørgsmål.

Nye stjerner opstår således over dobbelt så hyppigt, som Drake selv forestillede sig, og mange flere af dem har planeter omkring sig.

Sprogbarrieren er enorm

Opdagelsen af konkrete exoplaneter, hvor intelligent liv kan være opstået, har givet SETI-forskerne mulighed for at rette deres teleskoper imod dem, og det øger chancen for at opfange eventuelle signaler.

Det samme gør mere avanceret lytteudstyr. De senere år er flere radioteleskoper blevet sat ind i SETI-forskningen, bl.a. de 64 radioteleskoper i Sydafrika, som tilsammen udgør observatoriet MeerKAT.

I samarbejde med SETI-projektet Breakthrough Listen skal observatoriet i løbet af 2023 og 2024 lytte efter signaler fra en million stjerner i vores nærmeste nabolag i Mælkevejen.

Sinal fra rummet

I 1977 modtog Big Ear-teleskopet et signal, der skilte sig ud fra den øvrige stråling. Astronomen Jerry R. Ehman skrev Wow på printet, men signalet er aldrig blevet gentaget.

© Big Ear Radio Observatory and North American Astrophysical Observatory (NAAPO)

Sådan genkender vi en besked fra E.T.

Hvis SETI-forskerne, som undersøger dataene fra MeerKAT, opdager et intelligent signal, og det bekræftes af andre forskere, er næste skridt at afkode det.

Her ligger en enorm udfordring, for sprogbarrieren vil selvsagt være af hidtil usete dimensioner.

Vi kan kun håbe på, at rumvæsener følger nogenlunde den samme tankegang, som ligger bag de signaler, vi selv har sendt ud mod E.T.

I 1974 afsendte et hold SETI-forskere med Frank Drake i spidsen det berømte Arecibo-signal.

Signalet, som blev afsendt fra Arecibo-radioteleskopet i Puerto Rico, var formuleret i binær kode med 1679 nuller og ettaller, som var repræsenteret ved forskellige radiofrekvenser.

Hvis rumvæsener engang opfanger signalet, er de forhåbentlig intelligente nok til at gennemskue logikken og afkode indholdet. I givet fald vil de blive præsenteret for bl.a. titalssystemet, numrene på en række grundstoffer samt grove grafiske fremstillinger af Solsystemet, menneskekroppen, dna-molekylet og Arecibo-teleskopet.

Arecibo-signalet består af tegn som menneskekroppen, dna-molekylet og titalssystemet.

Arecibo-signalet blev opsendt af et radioteleskop i 1974. Signalets 1679 bit viser bl.a. simple tegninger af menneskekroppen, dna-molekylet og titalssystemet.

© Arne Nordmann

John Elliott, som til daglig forsker i udfordringerne ved at afkode hypotetiske udenjordiske sprog, mener, at tankegangen bag Arecibo-budskabet grundlæggende er rigtig i forhold til den første kontakt – og at rumvæsener meget vel kan tænke på samme måde:

“Universelle fysiske love og almindelige observerbare fænomener er et glimrende udgangspunkt,” siger John Elliott til Illustreret Videnskab.

Måske skal vi gemme os

Et forskerhold ledet af astrofysikeren Jonathan Jiang fra NASA har faktisk allerede skrevet og designet et muligt budskab ved navn BITG (Beacon in the Galaxy), som er klart til at blive sendt afsted.

BITG består af 204.000 bit, mere end 100 gange så mange som Arecibo-signalet.

BITG­-besked består af en tegning af en mand og en kvinde og en dna spiral

En NASA-forsker vil sende dette budskab ud i rummet. Den såkaldte BITG­-besked indeholder bl.a. en tegning af en mand og en kvinde, der hilser, ved siden af en dna-spiral.

© Jiang et al./NASA Jet Propulsion Laboratory/Lotte Fredslund

Budskabet indeholder bl.a. en visuel fremstilling af mennesket inspireret af den tegning, som rumsonderne Pioneer 10 og 11 fik med sig, da de blev opsendt i 1972 og 1973.

Begge tegninger viser en mand og en kvinde, men hvor det på Pioneer-tegningen kun var manden, der hævede hånden til hilsen, vinker både manden og kvinden til E.T. i den nye version.

Spørgsmålet er dog, om det overhovedet er klogt at give os til kende over for aliens.

“Det er heftigt debatteret i SETI-kredse, som er delt 50/50 for og imod. Afgørende faktorer er, hvor tæt på os afsenderne af budskabet er, og om det er rettet direkte mod os,” forklarer John Elliott.

Vi skal have flere svar parat

Et netværk af forskere, SETI Post-Detection Hub, er begyndt at udarbejde protokoller for, hvordan vi skal afkode og besvare et signal fra aliens. Tre spørgsmål er centrale for netværkets arbejde.

Intelligent kodesprog
© Lotte Fredslund

1. Hvad er budskabet?

Et hold af eksperter i hypotetiske udenjordiske sprog skal være klar til at stå for afkodningen. Da E.T. efter al sandsynlighed ikke tænker ligesom os, skal holdet også omfatte adfærdsbiologer, som studerer dyrs kommunikation.

Rumvæsen og jorden
© Shutterstock & Lotte Fredslund

2. Er E.T. ven eller fjende?

Forskernetværket skal vurdere, om det er risikabelt at svare på beskeden. I vurderingen indgår bl.a. afstanden til rumvæsenerne, deres teknologiske niveau, og om budskabet er rettet direkte mod os eller bare er en “flaskepost”.

Antenne udsender signal til rummet
© Shutterstock & Lotte Fredslund

3. Hvad skal vi svare?

Netværket skal forberede flere svarmuligheder – både hvad angår indholdet og måden, det kan formidles på. I sidste ende er det op til det internationale samfund, fx FN, om vi skal svare, og hvad vores svar i givet fald skal være.

Hvis rumvæsenerne har sendt beskeden bredt ud, har vi stadig mulighed for at gemme os. Og viser indholdet, at de fremmede er så teknologisk overlegne, at de kan nå frem til os og skade os, er det måske bedst at lade være med at svare.

Den britiske astrobiolog Simon Conway Morris er betænkelig ved at afsløre vores eksistens for en fremmed civilisation. Han mener, at evolutionen i store træk er forudsigelig, og derfor vil rumvæsener med stor sandsynlighed have en lige så aggressiv adfærd som os selv.

Frygten for, at teknisk overlegne og fjendtlige rumvæsener forsøger at overtage eller ødelægge Jorden, er da også et populært tema i science fiction-genren, fx i filmen Independence Day fra 1996 og dens efterfølger fra 2016.

Angreb fra rumvæsener er et udbredt science fiction-tema.

Angreb fra rumvæsener er et udbredt science fiction-tema, fx i filmen Independence Day. Mange forskere advarer også imod kontakt med højtudviklede rumcivilisationer.

© 20th Century Fox/Allstar/Ritzau Scanpix

Andre forskere, herunder John Elliott, er mere optimistiske – både på menneskehedens og rumvæsenernes vegne.

Deres argument er, at hvis en civilisation skal overleve længe nok til at lære at mestre stjernerejser, må den nødvendigvis udvikle sig i en mindre destruktiv retning end den, vi hidtil har set hos os selv – ellers vil civilisationen simpelthen udslette sig selv.

Elliott mener derfor, at vi bør tage dialogen op med de fremmede.

“Hvis alle civilisationer vælger at forblive stille, vil alt intelligent liv for altid være isoleret og alene.”