Kapløbet om at kolonisere Månen er for alvor spidset til, efter Kina forleden kunne offentliggøre, at de har fundet et nyt materiale på Jordens nærmeste nabo.
Det nye materiale har fået navnet Changesite-(Y) efter den kinesiske månegudinde Chang'e, som Kinas månemissioner også er opkaldt efter.
Changesite-(Y) er et fosfatmineral med en radius på 10 mikrometer, der har form som en søjleformet, gennemsigtig krystal.
Et nærbillede af en krystal af et nyt månemineral kaldet Changesite-(Y).
Det er dog ikke så meget krystallen, der har fanget omverdenens opmærksomhed, men det der er inden i: Helium-3.
Det melder The International Mineralogical Association ifølge det statskontrollerede kinesiske medie Global Times.
Firkanten angiver Chang'e 5-landingesfartøjet på de øde sletter i Oceanus Procellarum også kaldet Stormhavet den 2. december 2020. Den lyse prik er landingsfartøjet.
Fundet i månejord
Det er prøver fra Kinas Chang'e-5-månemission, som tilbage i 2020 bragte jord fra Månen tilbage til Jorden. Senest Jorden fik Måneprøver var i 1976.
Prøverne er indsamlet godt 6,5 meter under Månens overflade i et område, der menes at have haft vulkansk aktivitet for 1,2 milliarder år siden.
Her er to jordprøver fra Chang'e 5-månemissionen. Samlet fik Kina indsamlet 1,73 kg månejord. Det er heri, det nye fosfatmineral Changesite-(Y) blev fundet.
Mellem disse sten- og jordprøver kunne forskere fra Beijing Research Institute of Uranium Geology identificere fosfatmineralet Changesite-(Y).
Changesite-(Y)-mineralet er kun den sjette nye organiske formation fundet på Månen af mennesker, siden de første måneprøver blev indsamlet under Apollo 11-missionen i 1969.
Fosfat er almindeligt på Jorden som et væsentligt element i plantevækst, men det er endnu ikke fundet på vores planet i krystalform. Alene derfor er denne opdagelse interessant.
Da forskerne efterfølgende adskilte mineralet i mere end 140.000 bittesmå partikler, fik de dem analyseret gennem en række avancerede mineralogiske metoder. Det var her, de fandt den sjældne isotop Helium-3.
Genvej til ren fusionsenergi
Det har længe været kendt, at der findes Helium-3 på Månen. Helium-3, der er en variant af grundstoffet Helium, er yderst sjælden på Jorden - men ikke på vores nabo.
Modsat Jorden har Månen ikke samme beskyttende atmosfære og magnetfelt. Derfor er den blevet bombarderet af massive solvinde indeholdende Helium-3.
Hvad der gør Helium-3 attraktivt, er dets evne til nemt at danne energi. Og der skal ikke mange mængder til, for at dække hele Jordens energibehov.
Selvom teknologien endnu ikke er på plads, så kan Helium-3 bruges som brændstof i fremtidens fusionsreaktorer.
Og modsat nutidens fusionsreaktorer så efterlader Helium-3 ingen radioaktive affaldsstoffer, som det kan være svært at komme af med.
I dag bruger fusionsreaktorer tritium og deuterium, som desværre skaber svært nedbrydelige biprodukter. Fordi de er svære at indeholde, så taber reaktorerne mere energi, end de udvinder.
Med Helium-3 vil energien med andre ord være mere effektiv, vedvarende og ren, fordi det er det eneste stabile grundstof, som har flere protoner end neutroner.
Månelanderen Chang'e-5 adskilles på billedet fra sin raket. Det er denne lander, som har bragt jordprøverne med det nye mineral tilbage til Jorden.
Fordi Helium-3 er let at udvinde fra Månens overflade, overvejer flere større nationer nu, hvordan de kan oprette minedrift på Månen, for at udvinde denne sjældne isotop.
Kina planlægger allerede at sende tre ubemandede missioner til Månen inden for de næste ti år for at undersøge mulighederne for at oprette en månekoloni.
Foruden opdagelsen af Helium-3 kan klipperne også udfylde et vigtigt hul i forskernes historie om Månen for mellem en milliard til tre milliarder år siden.