Siden Voyager 2-sonden i 1979 og senere Galileo-sonden op gennem 1990’erne sendte billeder af isoverfladen på Jupiters måne Europa, har den vist sig som et af de bedste bud på fremmede livsformer i vores solsystem.
Under isoverfladen gemmer sig et gigantisk saltvandsocean, der kan indeholde liv, og fordi chancerne for liv på Europa er så lovende, har NASA finansieret en mission til månen med sonden Europa Clipper.
Den opsendes i 2024 og forventes at gå i kredsløb om månen i 2030. Med sig vil sonden have en radar, der kan trænge gennem is.
Skulle egentligt undersøge klimaforandringer
Det har dog længe slået astrofysikere ud, at isskallen med sin tykkelse på 20-30 kilometer, virker uigennemtrængelig for radarer.
Nu har en række forskere fra amerikanske Stanford University imidlertid godt nyt, for vandet kan være meget tættere på overfladen end først antaget.
Egentligt skulle forskergruppen undersøge hvordan indlandsisens vækst og tilbagetrækning i Grønland påvirkede havniveau-stigningerne som led i Jordens klimaforandringer.
Men ved et tilfælde overværede gruppen en præsentation af overfladen på Europa og opdagede, at dens formationer i overraskende grad mindede om den overflade, de havde fundet i Grønland.
Sådan opstår dobbelte højderygge i is
Eksempel på en vandlomme fanget under en hård isskal - med uigennemtrængelig kompakt is under og porøs is over.
Når den del af vandet, der er i kontakt med den omkringliggende is, fryser, udvider det sig. Det presser den resterende del af det flydende vand op gennem den porøse is mod overfladen.
Vandet, der bryder igennem til overfladen, lynnedkøles og former en massiv prop i vandlommen. Dermed skabes der påny et stort overtryk i det tilbageværende flydende vand.
En dobbelt højderyg dannes på overfladen, når det resterende flydende vand på grund af trykket bliver presset opad langs den massive prop af is, som blev dannet ved første trykudligning.
Hvad forskerne mere præcist havde fundet i Grønland, var en såkaldt dobbelt højderyg, som mest af alt ligner en kanal med to højder på hver side.
Ved at analysere data fra NASA’s Operation IceBridge-mission, hvor der blandt andet blev brugt en isgennemtrængende radar, kunne forskerne undersøge, hvordan en dobbelt højderyg i det Nordvestlige Grønland var opstået.
M-formede højderygge
De kunne observere, at isen sprækkede rundt om en lomme af sammentrykket flydende vand, der var ved at genfryse inde i indlandsisen, hvilket fik to toppe til at stige op en M-form.
Holdet mener, at denne proces også kan have fundet sted på Europa, fortæller en af forskerne, Riley Culberg:
"I Grønland er denne dobbelte højderyg dannet på et sted, hvor vand fra overfladesøer og vandløb ofte løber ind i den nære overflade og genfryser. Én måde hvorpå lignende overfladiske vandlommer kan dannes på Europa, kan være gennem vand fra havet under overfladen, der tvinges op i isskallen gennem revner."
Europa er dækket af disse dobbelte højderygge, hvis opståen har været et mysterium for astrofysikere men som nu måske er blevet opklaret.
Til venstre ses de dobbelte højderygge på den grønlandske indlandsis fotograferet af WorldView-3-satellitten. Til højre er det næsten identiske dobbelte højderygge fotograferet af Galileo-sonden på Jupiter-månen, Europa.
Det betyder, at fordi vandet er presset op mod disse højderygge, så kommer det også tættere på overfladen og vil være nemmere at undersøge med radarudstyr.
Vand med kemikalier tættere på overfladen
Tre ting skal være til stede, for at liv kan opstå i rummet: Vand, kemi og energi. Europa besidder alle tre kvaliteter.
Det vand som findes i højderyggene, har nemlig også den kvalitet, at de kan indeholde flere kemikalier, som kan være livskabende, end vand dybere i undergrunden. Som geofysiker på forskningsprojektet Dustin Schroeder fortæller:
"Fordi det er tættere på overfladen, hvor du får interessante kemikalier fra rummet, andre måner og vulkanerne på Io (en anden Jupiter-måne), er der en chance for at liv har gode muligheder her, hvis der er lommer af vand i skallen. Hvis den mekanisme, vi ser i Grønland, viser hvordan disse ting sker på Europa, tyder det på, at der er vand overalt."
Med forskningsgruppens nye opdagelse kan NASA mere præcist vurdere, hvor de skal pege deres is-gennemtrængende radar hen, når Clipper-sonden går i kredsløb om Europa i 2030.