Astronomer har gennem de seneste årtier fundet over 4000 exoplaneter omkring andre stjerner i Mælkevejen. Nogle af dem kan rumme liv og måske også intelligente civilisationer.
Men hvor synlige er vi selv set udefra? Det har forskere fra Cornell University i USA nu undersøgt. Svaret er, at vores klode og livstegnene på den kan ses fra 1004 stjerner, som ligger inden for en afstand på 326 lysår.
Forskerne tog udgangspunkt i den metode, vi selv bruger i jagten på exoplaneter, og den måde, vi leder efter livstegn på.
Sådan kan vi opdages
Jorden og livet viser sig indirekte
Civilisationer på exoplaneter kan kun opdage vores klode og se livstegn på den ved at studere Solens lys, når Jorden passerer hen foran den.
Jorden bliver afsløret af sin egen skygge
Hvis en exoplanet ligger i den rette position i forhold til vores solsystem, vil væsener på den se, at intensiteten af Solens lys falder i en periode hvert år. Det sker, når Jorden bevæger sig hen foran Solen og skygger for lidt af dens lys.
Livet sætter sit aftryk i lyset fra Solen
En lille del af Solens lys passerer gennem Jordens atmosfære og fortsætter mod exoplaneten. Molekyler i atmosfæren absorberer bestemte frekvenser af lyset. Analyser af lyset kan derfor afsløre livstegn som fx ilt og metan.
I de fleste tilfælde opdager astronomerne en exoplanet, ved at den set fra Jorden bevæger sig ind foran sin stjerne, så stjernens lys dæmpes lidt.
Atmosfæren afslører os
Hvis fremmede civilisationer skal opdage vores egen klode, skal de derfor befinde sig i en retning, så deres sigtelinje rammer både Solen og Jorden. Og har de først fundet vores planet, vil de pga. af sigtelinjen også have mulighed for se livstegn på den.
Den del af sollyset, som passerer gennem Jordens atmosfære, påvirkes af de stoffer, som er til stede, og derfor vil analyser af lysets bølgelængder fx afsløre livstegn som ilt og metan.
De fleste stjerner er gamle nok
95 procent af de 1004 stjerner er gamle nok til, at eventuelt liv på deres planeter har haft milliarder af år til at udvikle sig, ligesom livet også har haft på Jorden.
En af de stjerner, som er særlig interessante, er K2-155, som ligger 200 lysår væk, og som vi ved har en jordlignende planet i omløb om sig.
Superjord har udsigt til os
Exoplaneten K2-155 d kredser om sin stjerne 200 lysår væk, og ligesom vi har opdaget den, vil eventuelle beboere på planeten også kunne opdage os. K2-155 d er en såkaldt superjord, som har chance for at rumme liv.
Diameter: 1,64 gange Jordens.
Omløbstid om stjerne: 40,6 jorddøgn.
Overfladetemperatur: Anslået 16 °C, hvilket giver mulighed for flydende vand.
Atmosfære: Endnu ukendt.
Exoplaneten K2-155 d og dens stjerne er oplagte mål at studere for James Webb-rumteleskopet, som NASA er ved at bygge.
Men nye kandidater kan dukke op de kommende årtier, fordi stjernernes indbyrdes placering hele tiden ændrer sig.
I 2044 vil en anden stjerne, som også har exoplaneter og kun ligger 12 lysår væk, være i den rette position til at opdage os.
