exoplanet, vandplanet, planet, asteroide,

Mød rumforskeren: “Det vil være det største gennembrud nogensinde”

INTERVIEW: Forskere håber at finde liv på såkaldte hycean-planeter. Hør den prisvindende astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space fortælle, hvorfor jagten kan blive historiens største forskergennembrud i astrofysik.

INTERVIEW: Forskere håber at finde liv på såkaldte hycean-planeter. Hør den prisvindende astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space fortælle, hvorfor jagten kan blive historiens største forskergennembrud i astrofysik.

Getty Images

Portræt af Michael Linden-Vørnle
© DTU Space

Derfor skal du læse den her

Michael Linden-Vørnle er en af Danmarks førende eksperter inden for eftersøgningen af liv i rummet. Han har tidligere været tilknyttet den europæiske satellitmission Planck, der fra 2009 til 2012 lavede de hidtil mest detaljerede kort over eftergløden fra universets fødsel, big bang.

NAVN: Michael Linden-Vørnle er født den 27. marts 1968 i Vejle, Danmark.

TITEL: Astrofysiker og chefkonsulent ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi ved DTU Space.

1. Hvad er hycean-planeter?

Navnet er en sammentrækning af hydrogen (brint) og ocean og hentyder til planeter, som er op til 2,5 gange større end Jorden og op mod 10 gange tungere.

De er sandsynligvis dækket af et ocean og har en tæt atmosfære primært bestående af brint (hydrogen).

Den første hycean-planet, K2-18 b, blev opdaget i 2015 af Keplerteleskopet.

2. Hvorfor er netop de spændende at undersøge for tegn på liv?

Flydende vand er forudsætningen for liv – i alt fald liv, som vi kender det på Jorden. Og da hycean-planeterne efter alt at dømme er dækket af oceaner, er mulighederne for liv til stede.

Forskere taler om nødvendige og tilstrækkelige betingelser for liv. Vand er en nødvendig betingelse for liv, men ikke nødvendigvis en tilstrækkelig betingelse.

K2-18 b er mest interessant, fordi den har den laveste temperatur på omkring -23 grader.

Hvis der ikke er ilt på planeterne, vil livet kun eksistere på mikroskopisk niveau.

3. Ud af 11 hycean-planeter er forskerne særlig interesserede i K2-18 b. Hvorfor?

K2-18 b kredser om en rød dværgplanet omkring 124 lysår fra Jorden. Af de 11 planeter, som forskerne hidtil har observeret, er K2-18 b mest interessant, fordi den har den laveste temperatur på omkring -23 grader.

De andre planeter har temperaturer på helt op mod 200 grader, og når en planets temperatur når op på disse niveauer, bliver det mere udfordrende for liv at eksistere.

4. Hvilke tegn på liv forventer forskerne at finde på disse planeter?

Hvis liv eksisterer på hycean-planeter, er det formentlig kun primitivt liv – også kaldet mikrober.

Planeterne har ikke betydelige mængder ilt, og ilt er absolut nødvendig for eksistensen af mere komplekse, levende organismer som planter og dyr.

Ilt driver stofskiftet som en motor og gør det muligt for levende organismer at vokse og udvikle sig.

Når der ikke er ilt til stede, kan livet kun eksistere på mikrobeniveau.

Astronomer kan kun gisne om, hvordan fremmed intelligent liv kommunikerer, men sandsynligvis er de mere avancerede end os. Civilisationer udvikler sig i takt med deres evner til at udnytte energi, og den såkaldte Kardashev-skala deler udviklingen op i tre overordnede trin.

© Shutterstock

Type 1-civilisation udnytter hele planetens energi

Disse samfund tøjler alle planetens energiressourcer og vil kunne sende målrettede radiosignaler over hundreder af lysår. Menneskeheden når formentlig op på at være en type 1-civilisation om 100-200 år.

© Shutterstock

Type 2-civilisation udnytter hele Solsystemets energi

En civilisation kan teoretisk høste energi fra en stjerne vha. enorme strukturer omkring den. Energien kan drive et fyrtårn, der udsender radiosignaler. Jorden kan være en type 2-civilisation om 3000-5000 år.

© Shutterstock

Type 3-civilisation udnytter hele galaksens energi

På dette trin kan civilisationer udnytte hele galaksers energioutput. Deres signaler vil være så kraftige som fx de fjerne pulsarer, der let fanges af Jordens radioteleskoper. Vi når trin 3 om 100.000-1.000.000 år.

5. James Webb-teleskopet kommer til at spille en stor rolle. Hvorfor?

I modsætning til Hubbleteleskopet, der observerer synligt lys, observerer James Webb-teleskopet infrarødt lys.

Biomarkørerne for eksistensen af liv træder tydeligere frem i det infrarøde lys, som ses i planetens atmosfære.

James Webb-teleskopet indsamler desuden mere lys end Hubbleteleskopet, hvilket betyder, at astronomerne hurtigere kan undersøge planeternes atmosfære.

James Webb-teleskopets guldspejl på 6,5 meter i diameter kan med sit infrarøde syn se 13,5 milliarder år tilbage i tiden og opleve de første stjerner og galakser blive dannet.

© NASA Goddard

6. Hvis hycean-planeter indeholder tegn på liv, hvilken betydning vil det så få på Jorden?

Det vil uden tvivl være det største videnskabelige gennembrud i menneskehedens historie, for så vil vi for første gang nogensinde have påvist, at liv ikke kun findes på Jorden.

I mindre skala vil opdagelsen også betyde, at vi må udvide vores horisont, i forhold til hvor vi søger efter liv.

Hvis liv findes på hycean-planeter, vil det også kunne findes på et væld af andre planettyper, vi endnu ikke har overvejet at undersøge for liv.

7. Forskere vurderer, at vi finder tegn på liv på hycean-planeter inden for to til tre år. Er det realistisk?

Hycean-planeterne er større og tungere end de jordlignende planeter, hvilket betyder, at atmosfæren er tættere og dermed også lettere at observere.

Hvis James Webb-teleskopet bliver opsendt som planlagt og undersøger K2-18 b, kan vi få mere detaljerede data om planetens atmosfære i løbet af to-tre år.

Ingen ved, om forskernes antagelser holder, og om observationerne vil registrere tegn på liv. Men selv hvis der ikke bliver fundet biologiske tegn som vand og ilt, kan liv stadig eksistere.

Livsformer kan eksistere derude, som vi ikke kender til her på Jorden, og vi derfor ikke kan registrere.